Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse.
Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger i perioden 9. juni 1993 til 20. februar 1995 havde modtaget kontanthjælp med tilbagebetalingspligt som følge af udeblivelse fra et 6 ugers AMU-kursus, som han blev tilbudt i slutningen af 1992. Han blev ikke ved denne lejlighed umiddelbart gjort bekendt med, at han skulle tilbagebetale den kontanthjælp, han herefter modtog.
Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at kommunalbestyrelsen i henhold til bistandslovens § 41, når der blev ydet hjælp efter bistandslovens § 37, skulle vurdere, om der var grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen blev i stand til at klare sig selv.
Efter bistandslovens § 41, stk. 2 skulle kommunalbestyrelsen i øvrigt senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der var grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kunne forventes i stand til fremtidigt at afholde.
Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå oplysninger om, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde opfyldt sin opfølgningsforpligtelse i henhold til bistandslovens § 41 med henblik på efter en rimelig periode at give ansøger et nyt tilbud.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunen i perioden fra januar 1993 først fulgte sagen op midt i 1994, på hvilket tidspunkt ansøger underskrev en erklæring om at være uplacerbar, og at udbetalingen af hjælpen herefter først blev standset i januar/februar 1995.
