Ankestyrelsen fandt, at faderen var berettiget til hjælp efterbistandslovens § 48 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i for bindelse med barnets indlæggelse på hospital. Udgiften måtte anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet.
Begrundelsen var, at barnet som en følge af sit handicap var omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 48, stk. 1, og at barnet blev forsørget i eget hjem, hvorved forstås, at barnet skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barnet ved medvirken af sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet.
Barnet boede hos moderen. Det var således ikke en betingelse for faderens ret til tabt arbejdsfortjeneste under en indlæggelse, at barnet boede hos ham.
Forudsætningen for, at der kunne udbetales tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre var, at begges tilstedeværelse på hospitalet var nødvendig, jf. pkt. 29 i Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48.
På baggrund af de lægelige oplysninger fandt Ankestyrelsen, at det var nødvendigt, at også faderen var til stede på sygehuset under barnets indlæggelse.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 20969-94
Faderen til en dreng på 8 1/2 år, der led af en svulst i hjernen,søgte om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med drengens indlæggelse på hospital. Forældrene havde aldrig været gift med hinanden. Samlivet var ophævet flere år tidligere. Moderen havde foræl dremyndigheden over drengen.
Under drengens indlæggelse fik moderen bevilget tabt arbejdsfor tjeneste.
Faderen havde været sygemeldt fra sit arbejde i forbindelse med barnets sygdom og havde fået sygedagpenge til og med 4. marts 1994. Arbejdsgiveren opfordrede ham til at opsige sin stilling. Faderenvidste, at en opsigelse ville medføre karantæne og dermed bistands hjælp. På grund af barnets situation følte han sig ikke stand til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Faderen passede barnet under dets sygdom. Han søgte kommunen, der var barnets og moderens opholdskommune, om tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunen fandt ikke faderen berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48 i forbindelse med drengens sygdom.
Afgørelsen blev begrundet med, at det var anført i vejledningens pkt. 10. at den der havde forældremyndigheden eller deleforældremyndighed kunne komme i betragtning. I denne forbindelse nævntes ikke andre persongrupper. Desuden anførte forvaltningen, at havde faderen haft hel eller delvis forældremyndighed ville forvaltningen i samarbejde med hans opholdskommune afklare hvem, der skulle behandle sagen.
Ankenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der i den foreliggende situation var grundlag for at betragte dækning af faderens tabte arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasningen af drengen som en merudgift ved forsørgelsen.
Ankenævnet fandt således, at der kunne ydes hjælp efter bistandslo vens § 48 til barnets mor til dækning af de udgifter i form af tabt arbejdsfortjeneste som faderen havde i forbindelse med, at han efter aftale med moderen passede drengen.
I klagen anførte kommunen bl.a, at den ikke kunne være forpligtet til indirekte at yde faderen, der i øvrigt ikke var bosiddende i kommunen og som hverken var gift eller samlevede med moderen eller havde del i forældremyndigheden, hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, udfra den af ankenævnet foreslåede konstruktion, som indebar, at moderens bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ville kunne udvides efter nærmere aftale mellem forældrene til også at omfatte tabt arbejdsfortjeneste til faderen.
Det forhold, at moderen "ansætter" barnets biologiske far som enslags medhjælper, kunne efter kommunens opfattelse ikke danne grundlag for at udvide moderens bevilgede hjælp til tabt arbejdsfor tjeneste, der var udmålt efter gældende regler.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om tabt arbejdsfortjeneste til en forældre, der ikke er gift med eller samlevende med den forældre, der har den fulde forældremyndighed, kan ydes efter bistandslovens § 48 ud fra den betragtning, at der er tale om en merudgift for forældremyndighedsindehaveren ved forsørgelsen af barnet.
