Ankestyrelsens principafgørelse O-61-96

1996

Resume:

Udgiften til hjælpers rejse i forbindelse med en førtidspensionists ferierejse skulle vurderes efter reglerne om personligt tillæg i lov om social pension.

Der var ikke mulighed for at få dækket udgiften efter bistandslovens § 48, stk. 4, da der kun rent undtagelsesvist kan ydes hjælp efter denne bestemmelse, hvis behovet for hjælp er så omfattende, at udgifterne ikke kan dækkes efter reglerne om personligt tillæg.

Udgiften til hjælperens rejse fandtes ikke at være så omfattende, atudgiften hertil ikke ville kunne afholdes efter reglerne om person ligt tillæg, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 4

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - kapitel 3, kapitel 4

En 23-årig førtidspensionist med et vidtgående fysisk handicap søgte kommunen om støtte til hjælpers rejse i forbindelse med et planlagt ferieophold i udlandet. Ansøgeren modtog højeste førtidspension og plejetillæg.

Ansøgeren havde på ansøgnings- og ferietidspunktet ikke en hjælpe ordning efter bistandslovens § 48, stk. 4, men det var oplyst, at han påtænkte at søge en sådan ordning.

Kommunen gav afslag på personligt tillæg efter pensionslovens regler.

Kommunen afslog desuden at yde hjælp til hjælperens rejse efterbistandslovens § 48, stk. 4 under henvisning til, at denne bestemmelse ikke kan anvendes på pensionister, medmindre de har en hjæl peordning efter § 48, stk. 4.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på personligt tillæg med henvisning til, at ansøgeren ikke kunne anses som vanskeligt stillet, hvorfor der allerede af den grund ikke kunne ydes personligt tillæg til dækning af udgifter til hjælpers rejse. Nævnet hjemviste samtidig sagen til kommunen med henblik på en vurdering af ansøgningen efter § 48, stk. 4, såfremt ansøgeren måtte anses for omfattet af denne bestemmelse.

Nævnet fandt således, at ansøgningen ikke kunne afslås alene med denbegrundelse, at ansøgeren ikke havde en hjælpeordning efter bistands lovens § 48, stk. 4. Hvis ansøgeren var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 4, var der efter nævnets opfattelse mulighed for at vurdere ansøgningen efter denne bestemmelse.

Nævnet henviste ved hjemvisningen til, at ansøgeren var vidtgående handicappet og i dagligdagen benyttede sig af ledsageordning og hjemmehjælp samt købte privat hjælp ud af plejetillægget. Der blev desuden henvist til, at ansøgeren påtænkte at søge hjælpeordning efter § 48, stk. 4.

I klagen anførte kommunen bl.a., at der er en nøje sammenhæng mellem, om man er tilkendt en hjælpeordning efter § 48, stk. 4 og dermed også er berettiget til andre ydelser efter denne bestemmelse, eller om man modtager førtidspension og dermed ikke er berettiget til ydelser efter § 48, stk. 4.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4 kan afvises alene med henvisning til, at der er en nøje sammenhæng mellem om man er tilkendt en hjælpeordning efter § 48, stk. 4 og dermed også er berettiget til andre ydelser efter § 48, stk. 4, eller om man modtager førtidspension og dermed ikke er berettiget til ydelser efter § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen lagde til grund, at pensionister, der er omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 4, ikke er afskåret fra at få hjælp til dækning af merudgifter efter bestemmelsen.

Personer, der modtager social pension, forudsættes dog som udgangs punkt at få dækket deres behov efter reglerne om personligt tillæg i § 17 i lov om social pension. Kun hvis behovet for hjælp er så omfattende, at udgifterne ikke kan dækkes efter reglerne om social pension, kan der undtagelsesvist ydes hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgerens udgifter til hjælper i forbindelse med afholdelse af ferie ikke var så omfattende, at udgifterne hertil ikke ville kunne afholdes efter reglerne i lov om social pension, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Under henvisning hertil fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde vurderet ansøgningen efter reglerne om personligt tillæg, jf. § 17 i lov om social pension.

Ankestyrelsen tog ikke ved afgørelsen stilling til, om ansøgeren var berettiget til personligt tillæg til det ansøgte efter § 17 i lov om social pension.

Under henvisning til det oplyste om, at ansøgeren påtænkte at søge en hjælpeordning efter bistandslovens § 48, stk. 4, var Ankestyrelsen enig i nævnets hjemvisning af sagen på dette grundlag.

Dato for underskrift

15.05.1996

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48 § 17

Journalnummer

20236-95