Ansøger var enlig og uden forsørgerpligter og havde modtaget kontanthjælp siden 1990.
I februar måned 1994 fik han arbejde med tilskud fra forvaltningen.
Ansøger skulle afholde tvungen ferie fra den 4. juli til den 24. juli 1994 og ansøgte derfor socialforvaltningen om kontanthjælp for denne periode.
Ansøgers nettoindtægt udgjorde 7.951 kr. om måneden, og de faste udgifter beløb sig til 2.107 kr. månedligt. På baggrund heraf vurderede forvaltningen, at han havde en tilbagebetalingsevne. Kontanthjælpen efter bistandslovens § 37 blev derfor gjort tilbagebetalingspligtig med hjemmel i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling og begrundede afgørelsen med, at ansøger ud fra de foreliggende oplysninger om størrelsen af hans indtægt og faste udgifter i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale den ydede kontanthjælp.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, kan anvendes i en situation som den foreliggende, hvor ansøger har behov for kontanthjælp under tvungen ferie.