Ankestyrelsens principafgørelse O-119-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

12-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 5 og § 46

Ansøger, der var enlig, flyttede til et umøbleret værelse og søgte om hjælp til etablering. Ansøger fik bevilget hjælp med 1.075 kr. til anskaffelse af briks, dyne, hovedpude og sengelinned. Ansøger havde herudover søgt om hjælp til erhvervelse af et bord, tre stole, klædeskab, belysning, gardiner og køkkenudstyr.

Kommunen fandt, at yderligere etablering ikke skønnedes nødvendig. Kommunen henviste til, at der var tale om en enlig person uden børn.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse med den begrundelse, at der efter et skøn blev ydet ansøger en vis hjælp. Ankenævnet henviste yderligere til den mulighed, ansøger havde for at erhverve sig brugte møbler ved henvendelse til Kofoeds Skole.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at ud fra det kendskab han havde til reglerne om hjælp til enkeltudgifter, var det på ingen måde af betydning, hvorvidt man var par eller enlig. Det afgørende var, hvordan mulighederne for fremtidig at klare sig selv ville kunne blive vanskeliggjort, samt om udgiften var at opfatte som sædvanlig eller nødvendig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt det skøn, der blev udøvet i forbindelse med ydelsen af hjælp til etablering i henhold til bistandslovens § 46 sådan som bestemmelsen var gældende indtil den 1. april 1995 måtte anses for ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne gives afslag på hjælp alene med den begrundelse, at en ansøger var enlig, idet et sådant skøn måtte anses for ulovligt. Ved afgørelsen af hvilket bohave, der måtte anses for nødvendigt i forbindelse med hjælp til etablering, indgik antallet af personer i husstanden. Det kunne således ved vurderingen af en ansøgning om hjælp til etablering få betydning, om der var tale om en enlig person eller en familie.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at afgørelsen om, at ansøger alene var berettiget til hjælp til briks, dyne, hovedpude og sengelinned måtte anses for åbenbart urimelig.

Under henvisning til oplysningerne om, hvilket indbo ansøger havde, da han søgte om hjælp, fandt Ankestyrelsen, at han for at opnå en passende boligstandard var berettiget til at modtage hjælp til andet nødvendigt bohave i form af et bord og en stol.

Ankestyrelsen fandt iøvrigt, at udgifter til bestik, lamper m.v. kunne afholdes af ansøgers grundydelse.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen ikke stilling til, hvorvidt udgiften var forudseelig, da ændringen af bistandslovens § 46 først trådte i kraft den 1. april 1995.