Ankestyrelsens principafgørelse O-154-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1 og § 40

Ansøger modtog arbejdsløshedsdagpenge, hustruen fik supplerende kontanthjælp. Parret tog i sommeren 1995 på 5 ugers ferie til X-land. Hustruen var inden ferien i gang med aktivering. Kommunen havde inden afrejsen orienteret hustruen om, at hvis hun var bortrejst mere end 5 uger, ville den supplerende kontanthjælp bortfalde fremover.

Parret kom tilbage til Danmark efter 6 ugers forløb.

Kommunen afviste at genoptage udbetalingen af supplerende kontanthjælp til ægtefællen under henvisning til, at den sociale begivenhed var ophørt, idet familien ved at være bortrejst i mere end 5 uger selv havde valgt at frasige sig indtægt.

Det fremgik af sagen, at hustruen i februar 1996 fortsat ikke var påbegyndt aktivering.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslagpå supplerende kontanthjælp efter bistandslovens § 37, idet ægte parret ikke fandtes at opfylde betingelserne i bistandslovens § 40, hvorefter begge ægtefæller skal have udnyttet sine arbejdsmuligheder.

Nævnet lagde vægt på, at hustruen ikke mødte i aktivering straks efter hjemkomsten fra ferien, og at hun derved ikke havde opfyldt sin rådighedsforpligtelse.

I klagen anførtes det bl.a., at grunden til den sene hjemkomst var, at parrets datter var blevet syg. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en social begivenhed er ophørt, fordi ansøger har opholdt sig i udlandet i længere tid, end det på forhånd er godkendt af kommunen.

Ankestyrelsen henviste til, at for at der kunne udbetales supplerende kontanthjælp til ansøgers arbejdsløshedsdagpenge var det et krav, at begge ægtefæller stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Da hustruen i begyndelsen af august 1995 havde meddelt, at hun ikke ønskede at påtage sig den tilbudte aktivering, havde hun ikke været berettiget til at få udbetalt supplerende kontanthjælp til ansøgers arbejdsløshedsdagpenge.

Ankestyrelsen var ikke enig i kommunens afgørelse, hvorefter den sociale begivenhed måtte anses for ophørt i forbindelse med, at ægteparret havde opholdt sig i X-land i 6 uger i stedet for 5 uger, som kommunen havde accepteret.

Det måtte således lægges til grund, at den sociale begivenhed, ansøgers arbejdsløshed, der havde bevirket, at hustruen havde været berettiget til at få udbetalt supplerende kontanthjælp, bestod, så længe ansøger fortsat var arbejdsledig.

Det understregedes dog, at udbetaling af supplerende kontanthjælp forudsatte, at hustruen stod til rådighed for arbejdsmarkedet.