Ansøger, hvis ægtefælle modtog statspension, fik supplerende arbejdsløshedsdagpenge sideløbende med deltids vikararbejde, indti ldagpengeudbetalingen blev standset i august 1992, fordi arbejdsløshedskassen mente, at der havde været tale om fejludbetalinger siden 1. august 1991. Vikararbejdet ophørte medio september 1992.
Ansøger fik herefter fra 1. oktober 1992 af kommunen bevilget supplerende kontanthjælp til ægtefællens pension. Hjælpen blev ydet mod tilbagebetalingspligt. Den del af hjælpen, der blev ydet til termins udgifter, blev ydet mod tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens dagældende § 25, stk. 1, nr. 2, og den resterende del af hjælpen blev ydet mod tilbagebetalingspligt i henhold til § 26, stk. 1, nr. 3, under henvisning til muligheden for efterbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.
I april 1993 flyttede ægtefællerne i lejebolig i en anden kommune, hvor ansøger fortsatte med at modtage supplerende kontanthjælp, indtil hun i juni 1993 fik arbejde.
I oktober 1993 traf Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen afgørelse om, at ansøger skulle tilbagebetale ialt brutto 45.048 kr. til arbejdsløshedskassen, samt at hun skulle have efterbetalt brutto 994 kr.
Direktoratet fandt samtidig, at forholdet skulle betragtes som uagtsomt, hvorfor ansøger blev pålagt en effektiv karantæne på 37 timer.
Afgørelsen medførte, at ansøger var berettiget til efterbetaling af dagpenge tilbage fra standsningstidspunktet, bortset fra de første 37 timer. Arbejdsløshedskassen foretog imidlertid løbende modregning i det tilgodehavende beløb for det tilbagebetalingspligtige dagpengebeløb, indtil dette var udlignet. De efterbetalte dagpenge var til disposition fra 30. november 1993.
Den oprindelige kommune meddelte herefter den 7. februar 1994, at tilbagebetalingskravet vedrørende den supplerende kontanthjælp udbetalt fra den 1. oktober 1992 til den 30. april 1993 fastholdtes.
Den nye kommune fremsatte den 20. januar 1994 ligeledes et tilbagebetalingskrav for den hjælp, der var ydet af denne kommune indtil udgangen af juni 1993 under henvisning til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.
Ankenævnet tiltrådte begge kommuners afgørelser og lagde vægt på, at ansøger efterfølgende havde fået tilkendt arbejdsløshedsdagpenge, der dækkede samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Nævnet fandt det i overensstemmelse med lov om social bistand § 26, stk. 1, nr. 4, at forvaltningerne havde krævet hjælpen tilbagebetalt, uanset at A-kassen havde tilbageholdt dagpengene til dækning af krav vedrørende uberettiget modtagne dagpenge fra en periode, før ansøgeren fik kontanthjælp.
Nævnet forudsatte, at dagpengeudbetalingen på månedsbasis ville have bevirket, at ægtefællerne ikke ville have været berettiget til supplerende kontanthjælp.
I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at afgørelsen i dagpengesagen om henholdsvis tilbagebetaling og efterbetaling af dagpenge måtte ses i sammenhæng.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse i en situation, hvor ansøger efterfølgende får tildelt arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der på grund af tidligere forhold ikke kommer noget beløb til udbetaling.
