Forældrene til en på ansøgningstidspunktet 5 1/2-årig pige søgte om hjælp til dækning af merudgifter ved rideundervisning.
Pigen var vidtgående psykisk handicappet og led af epilepsi. Hun blev passet i specialbørnehave af behandlingsmæssige grunde.
Som begrundelse for ansøgningen var bl.a. henvist til, at ridning var medvirkende til at styrke pigens motorik og muskulatur. Endvidere var henvist til, at en fritidsaktivitet som ridning ville give pigen og hendes forældre mulighed for at være sammen på en god måde.
Kommunen afslog ansøgningen, idet man i stedet henviste til fysiurgisk behandling i forbindelse med styrkelse af motorik og muskulatur.
Ankenævnet pålagde kommunen at yde hjælp til dækning af de faktiske merudgifter ved handicaprideundervisning, da ridningen i overvejende grad måtte anses for en fritidsaktivitet, således at udgiften til handicaprideundervisning skulle fratrækkes et beløb svarende til, hvad det ville koste at gå til almindelig rideundervisning. Nævnet lagde vægt på, at det fra flere sider var anbefalet, at pigen deltog i rideundervisning, og at pigen på grund af sit handicap var stærkt begrænset i sit valg af fritidsaktiviteter i forhold til normalt fungerende børn.
Nævnet fandt ligeledes, at det var normalt, at børn i 5-års alderen påbegynder fritidsaktiviteter.
I klagen anførte kommunen, at 5-årige naturligvis deltager i fri tidsaktiviteter, men ikke på et niveau som antaget af nævnet.
Endvidere anførte kommunen, at nævnet havde udvidet anvendelsesområdet for bistandslovens § 48 til også at omfatte udgifter til træning/behandling/undervisning, idet der var tale om relativt dyr specialundervisning.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i henhold til bistandslovens § 48 kan ydes økonomisk hjælp til deltagelse i handicapridning, eller om udgiften er en behandlingsudgift, hvortil der kan ydes hjælp efter bistandslovens § 46 a.
