Ankestyrelsen fandt, at kommunalbestyrelsens afgørelse var en afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten, da faderens adgang til at tale i telefon med børnene ophørte. Det forhold, at faderen 1 gang ugentligt telefonisk kunne kontakte plejefamilien og høre til børnenes velbefindende, kunne således ikke sidestilles med telefonisk kontakt med børnene.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var tale om en beslutning om afbrydelse af forbindelsen med børnene i medfør af bistandslovens § 67, stk. 3, 2. punktum, jf. stk. 4, 1. punktum, idet der blev lagt vægt på, at der var samvær mellem faderen og børnene 2 timer ugentligt.
En afgørelse om afbrydelse af telefonkontakten, når der er fastsat samvær mindst en gang om måneden, kan træffes af kommunalbestyrelsen i medfør af bistandslovens § 67, stk. 2.
Ankestyrelsen udtalte endvidere vejledende, at der ikke i bistandsloven var hjemmel til at træffe afgørelse om kontrol af telefonkontakten mellem forældre og børn anbragt i plejefamilie, jf. bistands lovens § 67, stk. 5, jf. § 14, stk. 7.
Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i ankenævnet.