En statsborger i et EU-land, der i en årrække havde boet i Danmark, fik i oktober 1988 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, men efter reglerne om bopælstid udbetaltes pensionen som brøkpension. I perioden indtil han flyttede til hjemlandet, modtog han personligt tillæg efter pensionslovens § 17, således at han fik udbetalt en samlet månedlig ydelse svarende til fuld dansk folkepension.
Ved flytningen til hjemlandet i december 1992 standsede socialforvaltningen udbetalingen af personligt tillæg med henvisning til, at ansøger i hjemlandet modtog supplerende boligydelse og pension efter landets lovgivning, således at ansøgers niveau svarede til, hvad en pensionist i landet havde til rådighed.
Ansøger oplyste selv, at pensionen beløb sig til ca. 38 kr. månedlig, og at dette beløb var afhængig af, hvor meget pension han fik fraDanmark. Det blev desuden oplyst, at der ikke blev udbetalt bolig ydelse.
Det var oplyst, at prisniveauet i hjemlandet var ca. 20% lavere end i Danmark ifølge prisindeks for EU fra 1994.
Ansøger henviste i sin klage til, at han i 5 år havde modtaget per sonligt tillæg som supplement til brøkpensionen, svarende til niveauet for fuld pension efter lov om social pension § 14, stk. 3. Ankenævnet fandt, at ansøgers økonomiske forhold måtte betegnes som særligt vanskelige.
Nævnet fandt derfor, at ansøger opfyldte betingelserne i lov om social pension § 17, stk. 1, for at modtage supplerende personligt tillæg til brøkpensionen.
På grundlag af oplysningerne om de økonomiske forhold, sammenholdt med kommunens dagældende retningslinier, fandt ankenævnet, at ansøger var berettiget til et supplerende personligt tillæg på 500 kr. med virkning fra det tidspunkt, hvor han fik fast bopæl i hjemlandet.
Nævnet havde lagt vægt på, at ansøger netto fik udbetalt ca. 3.550 kr. månedlig, inkl. pension fra hjemlandet, at boligudgiften udgjorde1. 548 kr., samt at ansøger med et supplerende tillæg på 500 kr. månedlig i overensstemmelse med kommunens dagældende interne retnings linier ville have et månedlig rådighedsbeløb på ca. 2.500 kr.
Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var noget til hinderfor, at kommunen som udgangspunkt for sin vurdering af, om en pen sionist måtte være berettiget til supplerende personligt tillæg til sin brøkpension, anvendte interne retningslinier under forudsætning af, at der blev foretaget en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes personligt tillæg som supplement til brøkpension ved bopæl i udlandet.
