Sagen vedrørte betaling af kursusudgiften i brug af en computer for en 6-årig pige, som led af en uhelbredelig hjernesvulst. Ansøgningen omfattede også oplæring af den ene af forældrene. Lidelsen medførte tab af færdigheder, motorisk og sprogligt. Pigen gik på ansøgningstidspunktet i børnehaveklasse.
Ansøgningen blev støttet af den specialinstitution, der også udbød det ansøgte kursus.
Kommunen bevilgede hjælp efter bistandslovens § 48 til leje af computer, hvorimod kommunen fandt, at selve undervisningsdelen var en amtskommunal udgift som led i indsatsen for førskolebørn med sprog- og talevanskeligheder.
Af en af ankenævnet indhentet udtalelse fra amtskommunens undervisnings- og kulturforvaltning fremgik, at der var bevilget bl.a. en computer til undervisningsbrug, og at pigen var oplært i brugen
af denne computer i skolen som led i en bred undervisning. Med den bevilgede støtte fandt amtskommunen, at de havde opfyldt deres forpligtelser, og at det ansøgte kursus måtte være en forpligtelse for de sociale myndigheder.
Ankenævnet fandt, at udgiften til kurset kunne afholdes efter bistandslovens § 48. Nævnet henviste til, at sigtet med kurset var en undervisning af barnet, som skulle resultere i større selvværdsfølelse og selvstændighed i forhold til at kunne lege, spille og tegne. Nævnet henviste ligeledes til, at kommunen havde fundet grundlag for at yde hjælp til leje af computer i henhold til bistandslovens § 48.
I klagen henviste kommunen bl.a. til, at direkte undervisning ikke henhørte under bistandsloven og slet ikke som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen efter bistandslovens § 48. Kommunen fandt derimod, at der var tale om en udgift til afholdelse efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det ansøgte kursus kunne afholdes efter bistandslovens § 48 eller var en udgift, som måtte dækkes efter folkeskolelovens § 19, stk. 2 (nu § 20, stk. 2).
