Ankestyrelsens principafgørelse P-13-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 17, stk. 2

Sagen vedrørte en førtidspensionist, der var pålagt at betale normalbidrag til sin datters forsørgelse. Datteren boede hos moderen. Da han var pensionist, modtog han særligt børnetilskud til dækning af børnebidraget. Dette blev af kommunen udbetalt til moderen.

Det særlige børnetilskud svarede beløbsmæssigt til normalbidraget.

I marts 1994 blev pensionisten ved en afgørelse truffet af det stedlige statsamt pålagt at betale et konfirmationsbidrag på 2.109 kr. til sin datter. Det blev i afgørelsen anført, at bidraget skulle betales straks og på samme måde som det bidrag, han normalt betalte til barnets underhold.

Efter lov om børnetilskud var konfirmationsbidraget ikke dækket af normalbidraget.

Konfirmationsbidraget blev forskudsvis udlagt til moderen af kommu nen, og pensionisten blev herefter i henhold til børnetilskudslovens § 18 afkrævet beløbet i april 1994.

Pensionisten anførte i et brev til statsamtet, at han forstod statsamtets skrivelse af marts 1994 sådan, at kommunen skulle betale konfirmationsbidraget på samme måde, som den betalte normalbidraget.

I statsamtets besvarelse af brevet udtaltes det, at afsnittet: "Bidraget skal betales straks og på samme måde som det bidrag, De betaler til barnets underhold", dels angav, hvornår bidraget skulle betales, og dels indeholdt en vejledning om, hvilken betalingsmåde der kunne anvendes, f.eks. kontant eller pr. check.

Det blev samtidig oplyst, at pensionisten eventuelt ville kunne få tilskud til dækning af bidraget fra sin kommune.

Det fremgik, at pensionisten ikke havde påklaget statsamtets afgø relse om konfirmationsbidraget til Civilretsdirektoratet. Pensionisten anmodede derefter sin kommune om personligt tillæg til dækning af konfirmationsbidraget.

Kommunen gav afslag med den begrundelse, at beløbet henstod som gæld til det offentlige, og at der var mulighed for at få en lempelig afdragsordning.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på personligt tillæg til betaling af konfirmationsbidrag pålagt pensionisten i henhold til lov om børns retsstilling. Ankenævnet var enig i, at der var tale om gæld til det offentlige, da beløbet var forskudsvis udlagt i henhold til lov om børnetilskud § 15, stk. 2.

Nævnet fandt i lighed med kommunalbestyrelsen ikke, at personligttillæg efter sit formål kunne ydes til dækning af et pålagt konfir mationsbidrag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes personligt tillæg til forskudsvis udlagt konfirmationsbidrag.

Ankestyrelsen fandt ikke, at pensionisten var berettiget til person ligt tillæg efter lov om social pension § 17 til dækning af pålagt konfirmationsbidrag.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om gæld til det offentlige, og at bidraget var udlagt forskudsvis af hjemkommunen i henhold til lov om børnetilskud m.v.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der efter lov om børnetilskud m.v. gælder særlige inddrivelses- og eftergivelsesregler i de tilfælde, hvor bidrag er blevet udlagt forskudsvis.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.