Ankestyrelsens principafgørelse U-11-96

1996

Resume:

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter en anmeldt skulderlidelse (rotator cuff syndrom) hos en slagteriarbejder var anerkendt efter erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E, pkt. 6 c).

Ankestyrelsen fandt det ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der havde været tale om længere tids statisk arbejde med armene hævet over skulderhøjde.

Under henvisning til mandens mangeårige tempoprægede og skulderbelastende arbejde anmodede Ankestyrelsen imidlertid Arbejdsskadesty relsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på mulig anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4), jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at lidelsen blev anerkendt, og lagde herved vægt på, at der havde været tale om kraftbetonet, skulderbelastende arbejde på slagteriet gennem en årrække. Udvalget fandt det således overvejende sandsynligt, at skulderlidelsen i form af forandringer i skulderens rotatorsener skyldtes arbejdets særlige art.

Arbejdsskadestyrelsen fulgte Erhvervssygdomsudvalgets indstilling og anerkendte skulderlidelsen som en arbejdsskade.

Der er kommet nye regler på området

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 2

Sagen vedrørte spørgsmålet om anerkendelse af en skulderlidelse (rotator cuff syndrom) hos en 44-årig slagteriarbejder. Manden havde i 22 år været slagteriarbejder og havde stået ved slagtekæden. De første 5 år var han "flommeløsner" i rimeligt tempo, dvs. 280 svin i timen med i alt 5 kvarters pause om dagen. Han løsnede flomme og mellemgulv med venstre hånd (venstrehåndet) og rykkede dem løs med højre hånd under flexion og løft af armen over skulderniveau under betydelig kraftanvendelse.

De næste 10 år var manden "midtflækker", dvs. skulle save svinet helt igennem. Han brugte manuelt styret maskinkniv (vægt 35 kg) ophængt i kontravægte og skar fra halen og ned gennem svinet under moderat kraftanvendelse med tryk nedad på saven. Arbejdet begyndte med armene løftet over skulderniveau med sænkning af armene, indtil manden måtte gå ned på hug for at flække den nederste del af svinet.

De følgende 4 år var manden beskæftiget med at løsne kæber og tage trikinprøver. Produktionen var nu steget til omkring 320-340 svin i timen. Arbejdet foregik stående i normal arbejdshøjde.

I de sidste 3-4 år igen "flommeløsner". Trods automatisering måtte der stadig bruges kniv. Tempoet nu øget til 395 svin i timen. Under flommeløsning var der tale om betydelig belastning af højre skulder, når flommen med betydelig kraftanvendelse skulle trækkes løs. Forsøg på jobrotation var opgivet, da kollegaen ikke kunne holde til arbejdet.

I november 1994 fik manden voldsomme symptomer fra højre skulder. Han genoptog arbejdet efter 3 ugers sygemelding. Han blev påny sygemeldt i februar 1995 og var ikke siden i arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skulderlidelsen efter erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2, gruppe E, pkt. 6 c). Arbejdsskadesty relsen lagde vægt på, at manden havde pådraget sig en højresidig degenerativ lidelse i skulderens rotator cuff og henviste til, at manden efter det oplyste som slagteriarbejder bl.a. havde arbejdet med udtagning af flomme samt havde været "midtflækker", hvor han en stor del af arbejdstiden havde armene over skulderhøjde.

I klagen til Ankestyrelsen anførte forsikringsselskabet, at manden ikke opfyldte den klare betingelse i erhvervssygdomsbekendtgørelsens gruppe E, pkt. 6 c), om at der skal være tale om længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. Selskabet fandt, at Erhvervssygdomsudvalget burde vurdere sagen.

Mandens fagforbund anførte over for Ankestyrelsen, at den væsentligste belastning havde været at placere saven korrekt inden gen nemflækningen, og at denne del af arbejdet nødvendigvis skulle foregå over skulderhøjde, ligesom den tidsmæssigt havde udgjort den største del af operationstiden for en gennemflækning.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke i tilstrækkelig grad var dokumen teret, at der havde været tale om længere tids statisk arbejde med armene hævet over skulderhøjde. Ankestyrelsen henviste til, at der under den ca. 10-årige periode med midtflækning havde været tale om en dynamisk bevægelse, hvor manden havde hævet og sænket armene, og at der i den seneste ca. 4-årige periode med udtagning af flomme og mellemgulv, hvor skuldersymptomerne havde manifesteret sig, ikke var beskrevet statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at skulderlidelsen ikke kunne anerkendes efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1,sammenholdt med § 2, gruppe E, pkt. 6 c) i erhvervssygdoms bekendtgørelsen. Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. På baggrund af, at manden havde haft mange års tempopræget, skul derbelastende arbejde, bad Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på mulig anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

Efterfølgende anerkendte Arbejdsskadestyrelsen skulderlidelsen efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, efter indstilling herom fra Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget lagde ved indstillingen vægt på, at der havde været tale om kraftbetonet, skulderbelastende arbejde på slagteriet gennem en årrække. Det var således overvejende sandsynligt, at skulderlidelsen i form af forandringer i skulderens rotatorsener skyldtes arbejdets særlige art.

Dato for underskrift

15.12.1996

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 2 § 10 § 9

Journalnummer

100764-96