En 53-årig kvinde søgte om hjælp efter bistandslovens § 58 til præparatet Myocrisin.
Kvinden led af kronisk leddegigt.
Kommunen meddelte afslag på ansøgningen under henvisning til, at kuren måtte anses for at være en behandling, hvorfor det ikke var til varigt forbrug.
Speciallægen anførte, at der var tale om en varig lidelse, som krævede varig behandling i form af guldinjektioner.
Ankenævnet fandt, at der var tale om en varig lidelse og et vedvarende medicinforbrug, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistands lovens § 58. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på en udtalelse fra nævnets lægekonsulent.
I klagen henviste kommunen til, at kommunens lægekonsulent havde oplyst, at Myocrisin kun måtte gives i perioder af f.eks. 2 - 3måneder, da ingen kunne tåle resten af livet at få disse behand linger. Endvidere havde egen læge oplyst, at ansøgeren skulle have medicinen i en periode.
Endelig var det kommunens opfattelse, at speciallægens vurdering af varighed var en begrænset årrække. Speciallægen udtalte på Ankestyrelsens forespørgsel, at kvinden var i fortsat guldbehandling givet som langtidsbehandling med injektion månedligt. Denne behandling burde fortsætte, idet der var tale om en kronisk lidelse, der burde behandles vedvarende for at undgå leddestruktioner.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om præparatet Myocrisin er omfattet af bistandslovens § 58.