Forældrene til et barn, født i 1983, der led af en knoglesygdom, der bl.a. medførte hyppige knoglebrud og sammenfald i ryggen, søgte om hjælp til motionsribbe og kondicykel.
Barnet var på grund af manglende aktivitet tiltagende overvægtig, og der var fra lægelig side anbefalet kondicykel og motionsribbe til gennemførelse af et motionsprogram.
Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at det ansøgte måtte betragtes som behandlingsredskaber, der ikke kunne ydes efter bistandslovens § 48.
Ankenævnet fandt, at udgiften kunne afholdes efter bistandslovens § 48, da de ansøgte remedier havde en sådan sammenhæng med hans handicap, at der var tale om merudgifter ved hans forsørgelse. Nævnet lagde til grund, at der var tale om en udgift, som forældre til ikke handicappede børn sædvanligvis ikke havde.
I klagen henviste kommunen til, at forældre til raske børn også har udgifter, til at deres børn kan få motion, sædvanligvis gennem sportsaktiviteter.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til en kondicykel og en motionsribbe kunne betragtes som nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1.