En 39-årig kvinde var fundet revalideringsberettiget efter bistands lovens § 43, stk. 1 på grund af en eksemlidelse og dårlig ryg.
Revalidenden havde forud for sin revalideringsansøgning modtaget undervisning på VUC, der blev færdiggjort som forrevalidering. I forbindelse med påbegyndelsen af forrevalidering på fagskole med henblik på senere optagelse på håndarbejdsseminarium, blev hun af kommunen anmodet om at udfylde en ansøgning om statsstøtte. Det var på det tidspunkt ikke klarlagt, hvorvidt der skulle betales skat af statsstøtten. Først i august 1995 blev hun gjort opmærksom på, at statsstøtten for hende var skattepligtig.
Kommunen gik ind på at betale skatten i 1995, da revalidenden på det tidspunkt ikke var orienteret om konsekvenserne i forhold til skat af statsstøtten. I forbindelse med overgang til bruttorevalideringsydelse underskrev revalidenden i december 1995 en erklæring, hvor hun bekræftede at være orienteret om, at hun personligt hæftede for den skat, som hun skulle betale i forbindelse med, at hun modtog statsstøtte.
Samtidig bekræftede hun, at hun var bedt om at henvende sig til skatteforvaltningen for at ændre forskudsopgørelse, således at hun undgik at skulle betale restskat.
I klagen til ankenævnet anførte revalidenden, at hun som revalidend havde ret til den i erhvervsplanen aftalte uddannelse uden udgifter for hende. Hun anførte endvidere, at hun som den eneste af klassens revalidender sammen med en anden fra kommunen, var blevet anmodet om at søge statsstøtte.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter hjælp til uddannelsesbetingede udgifter var reduceret med det bruttobeløb, der var ydet i statsstøtte til revalidendens ophold på fagskolen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at hjælp efter bistandslovens § 43 er subsidiær i forhold til andre støtteordninger, hvorfor revalidenden var forpligtet til at søge statsstøtte til uddannelsen.
Nævnet lagde vægt på, at revalidenden i følge det oplyste var forpligtet til i henhold til lovgivningen at betale skat af stats støtten. Nævnet henviste til principperne i SM O-125-94, hvorefter der ikke kan ydes hjælp efter bistandsloven til betaling af skat.
I klagen til Ankestyrelsen anførte revalidenden bl.a., at det omtalte statstilskud udelukkende kom kommunen til gode, idet beløbet blev fratrukket på skolens regning til kommunen. Revalidenden fastholdt, at hun var berettiget til at få hjælpen til revalidering uden udgift for hende, og at ikke alle revalidender på fagskolen blev behandlet ens.
Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af, hvorledes der skal udmåles hjælp til den uddannelsesbetingede udgift, når der ydes skattepligtig statsstøtte til uddannelsen.
