Ankestyrelsens principafgørelse P-38-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 35 og § 42

Ansøger fik tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. november 1993. Hun var på dette tidspunkt ugift. Den 2. april 1994 giftede hun sig. Ægtefællen fik i december 1994 tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. juli 1993. Med virkning fra den 1. maj 1994 blev ansøgers pension reguleret.

Ved den årlige beregning den 31. januar 1995 efterregulerede kommunen hendes pension.

Ankenævnet fandt, at der ikke var hjemmel til omregning/efterregu lering af pensionen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lovens § 35 ikke kunne finde anvendelse i forhold til ansøger i denne situation. Reguleringen måtte herefter bedømmes efter reglerne om tilbagebetaling af pension, jf. lovens § 42.

Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen var fuldt ud bekendt med de faktiske forhold, hvorfor der ikke var tale om tilsidesættelse af oplysningspligten, jf. § 41. Ankenævnet fandt herudover, at hun ikke kunne anses for at have oppebåret beløbet "uberettiget mod bedre vidende", idet udbetalingen var korrekt ud fra forholdene på udbetalingstidspunkterne, og idet der ikke var taget forbehold om tilbagesøgning.

Nævnet fandt heller ikke, at der kunne kræves tilbagebetaling ud fra praksis vedrørende "dobbeltforsørgelse".

Nævnet fandt, at det forhold, at invaliditetsbeløbet var lavere for samgifte pensionister, ikke i sig selv kunne medføre, at der forelå "dobbeltforsørgelse", når ægtefællen til en pensionist, der modtog invaliditetsbeløb, tilkendtes social pension. Reguleringen fandtes således ikke at kunne tages som udtryk for, at pensionisten varblevet overforsørget med netop forskelsbeløbet mellem invaliditetsbe løbet til samgifte og ikke samgifte førtidspensionister.

Kommunen klagede, og anførte, at man ikke mente, at lovens § 42 kunne finde anvendelse i dette tilfælde. Der var tale om en ganske normal omregningssag, jf. § 49, stk. 5. Som forløbet havde været i denne sag, var det umuligt at tage forbehold ved ansøgningen, idet parret ikke var gift, da ægtefællen ansøgte om pension den 16. juni 1993.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om efterregulering af en pensionists ægtefælles pension med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunalbestyrelsen havde været berettiget til at regulere ansøgers invaliditetsbeløb med tilba gevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor ægtefællen efterfølgende havde fået tilkendt førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at invaliditetsbeløb ikke var udbetalt som forskud på førtidspension til hende eller til dennes ægtefælle, og at beløbet derfor ikke kunne betragtes som en á contoudbetaling. Der var heller ikke taget forbehold for beløbets størrelse i forbindelse med ægtefællens ansøgning om førtidspension.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at beløbet kunne kræves tilbagebe talt efter reglerne i lov om social pension § 42.

Begrundelsen var, at hun ikke kunne anses for at have tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 41 eller i øvrigt at have modtaget beløbet mod bedre vidende, idet kommunen havde haft kendskab til oplysningerne.

Ankestyrelsen havde endelig fundet, at der i det foreliggende tilfælde ikke kunne antages at foreligge dobbeltforsørgelse, idet der ikke var tale om udbetaling af to ydelser til samme person for samme periode til dækning af samme behov.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.