Ankestyrelsens principafgørelse O-81-96

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 66b, stk. 2 og § 66d, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 69, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 110-111, pkt. 118, pkt. 170

2 børn var anbragt uden for hjemmet i medfør at bistandslovens § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Børnene havde ophold i plejefamilie.

Af planen (handleplanen) udformet i medfør af § 66 d, stk. 1 fremgik, at plejeforældrene skulle følge børnene til lægebesøg og kontroller, samt at plejeforældrene kontaktede kurator ved familieplejen, såfremt der blev tale om indlæggelse på hospital. Af handleplanen fremgik yderligere, at det med den lokale børneafdeling var aftalt, at overlægen skulle informere forældrene, såfremt børnene blev indlagt på børneafdelingen.

Handleplanen var i den konkrete sag meget detaljeret med hensyn til forhold i forbindelse med lægebesøg, da netop dette anliggende havde været problematisk under børnenes ophold hos forældrene.

Efter børnenes anbringelse uden for hjemmet havde forældrene ønsket, at børnene ligesom forældrene skiftede læge til en bestemt læge, som forældrene havde valgt.

Kommunen havde med henvisning til § 66 d, stk. 1 besluttet, at børnene under anbringelsen skulle være tilmeldt plejefamiliens læge. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde vægt på, at detifølge handleplanen var plejefamilien, der fulgte børnene under læge og hospitalsbesøg. Kommunen havde derfor valgt, at den læge, der var plejefamiliens læge og som samtidig havde været børnenes læge i mange år, fortsat skulle være børnenes læge.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det er forældremyndighedens indehavere eller kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at beslutte valg af læge under børnenes anbringelse uden for hjemmet uden forældremyndighedens samtykke.

Ankestyrelsen fandt, at kommunalbestyrelsen i medfør af § 66 d, stk. 1, sammenholdt med § 66 b, stk. 2, har kompetence til at beslutte valg af læge for børn, der er anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehavere, jf. bistandslovens § 35, og § 33, stk. 2, nr. 10.

Under barnets ophold uden for hjemmet tilkommer det kommunen at føre tilsyn med barnets forhold og bl. a. at træffe afgørelse vedr. barnets behandling, hvortil hører valg af læge samt kontakt med læge i forbindelse med rutinemæssige eftersyn eller behandling.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på anbringelsens formål, som skal være beskrevet i den i medfør af bistandslovens § 66 b, stk. 2, udformede plan, som bl.a. skal angive særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje og behandling.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.