Ankestyrelsens principafgørelse O-22-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 38, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21196-94: Ansøger modtog supplerende hjælp efter bistandsloven til sin indtægt som lotterikollektrice.

Da hun boede på 4. sal, måtte hun for at kunne udføre sit arbejde leje et lokale i stueetagen, hvor huslejen udgjorde 2.300 kr. pr. måned. Indtægten ved lotterikollektionen udgjorde ca. 4.200 kr. om måneden.

Ved beregning af hendes supplerende kontanthjælp pr. 1. januar 1994foretog socialforvaltningen ikke som tidligere fradrag af lokaleud giften i ansøgers indtægt før beregningen af den supplerende hjælp. Beregningen viste, at ansøger havde ca. 1.000 kr. mindre til rådighed om måneden end før bruttoficeringen af kontanthjælpen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede det med, at der ikke var hjemmel til at fratrække mere end den faktiske udgift til lokaleleje, selvom kontanthjælpen fra 1. januar 1994 blev omlagt fra at være en nettoydelse til en bruttoydelse og derved forringede værdien af ansøgers indtægtsfradrag efter bistandslovens § 38, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkedes i afgørelsen, at i det omfang en sådan faktisk nedgang i ansøgers nettoindtægter måtte medføre, at hun ikke var i stand tilat klare sig selv, henvistes hun til at søge hjælp efter bistands lovens øvrige bestemmelser, herunder § 46 om hjælp til rimeligtbegrundede enkeltudgifter og § 46 a om hjælp til medicin, sygebe handling mv. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i bistandslovens § 38 er hjemmel til at bruttoficere udgiften til arbejdsredskaber, i dette tilfælde lokaleleje, således at værdien af fradraget bevares, og rådighedsbeløbet dermed ikke forringes.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at leje af erhvervs lokale var nødvendig for ansøger for, at hun kunne arbejde som lotterikollektrice. Ankestyrelsen fandt derfor, at udgiften til lejen kunne sidestilles med de udgifter til arbejdsredskaber mv., derifølge bistandslovens § 38 nedsætter indtægten, før indtægten fra drages i kontanthjælpen.

Ankestyrelsen fandt videre, at fradraget for lokalelejen i ansøgers arbejdsindtægt skulle ske med den faktiske udgift.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke i bistandslovens § 38, stk. 1, er hjemmel til at bruttoficere udgiften, før den fradrages i indtægten.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at § 38 ikke ændredes i for bindelse med ændringen af bistandslovens § 37 den 1. januar 1994, hvor kontanthjælpen blev gjort skattepligtig sammenholdt med, at derikke i bemærkningerne til lovforslaget i forbindelse med kontanthjælpsomlægningen var anført forhold, der viste, at bruttofic ering af fradragene efter § 38 havde været tilsigtet.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20065-95: Ansøger overgik til aktiveringsydelse i maj måned 1992, hvor han i forbindelse med jobtræning begyndte at arbejde i et mindre firma som bogholder. Han havde 1 ugentlig arbejdsdag og hans månedlige indtægt herved udgjorde 1.249 kr. Han havde transportudgifter på ca. 180 kr. månedlig.

Socialforvaltningen beregnede fra 1. januar 1994, hvor kontanthjælpen blev udbetalt med et bruttobeløb, hans supplerende kontanthjælp i overensstemmelse med vejledningen herom.

Transportudgiften på 176 kr. blev således fratrukket med det faktiske beløb i ansøgers bruttoløn på 1.425 kr., hvorefter man fratrak den resterende bruttoløn, 1.249 kr. i hans bruttokontanthjælp, der udgjorde 5.546 kr.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøgers trans portudgift til og fra arbejde skulle fradrages med den reelle udgift,inden der blev foretaget fradrag af indtægten i ansøgers aktiverings ydelse, som var skattepligtig.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at der efter overgang til bruttoudbetaling af kontanthjælp var sket en forringelse for bistandsklienter, der ved siden af kontanthjælpen havde arbejde, set i forhold til den lovgivning, der var gældende før dette tidspunkt. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om der i bistandslovens § 38 er hjemmel til at bruttoficere udgiften til transport.

Ankestyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med den første sag.

Der var således ikke hjemmel til at bruttoficere ansøgers udgift til transport, før denne blev fradraget i hans kontanthjælp.