Ankestyrelsens principafgørelse O-19-96

1996

Resume:

Der kunne ikke gives afslag på kontanthjælp alene med henvisning til mulighederne for at opnå forskud på værnepligtsløn.

Der blev herved lagt vægt på, at der alene kunne opnås forskud på et beløb svarende til de faktiske kostudgifter, og at ansøger havde rimelige faste udgifter bl.a. til bolig.

Ankestyrelsen henviste endvidere til, at der ved overgang fra kontanthjælp til arbejdsindtægt ifølge praksis normalt blev udbetalt kontanthjælp for perioden frem til 1. lønudbetaling.

Ankestyrelsen fandt dog, at hjælpen burde ydes mod tilbagebetalings pligt , under henvisning til det oplyste om værnepligtslønnens størrelse, herunder at lønnen efter de første 4 måneder udgjorde et beløb, der væsentligt oversteg den hidtil udbetalte kontanthjælp.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 3g

Ansøger, der havde fået bevilget orlov fra sit uddannelsessted i perioden 1. juli 1993 til 1. september 1994, fik efter ophør af SU bevilget kontanthjælp af kommunen efter reglerne for unge udeboende. I december 1993 flyttede han i andelsbolig, som han havde købt sammen med sin samlever. Huslejen udgjorde herefter 1.669 kr. + varme pr. måned. Ansøger skulle fra 1. februar 1994 aftjene værnepligt på Bornholm.

Kommunen bevilgede ansøger kontanthjælp for januar måned 1994 med 4.251 kr. brutto, 3.356 kr. netto, men gav afslag på kontanthjælp for februar måned med henvisning til, at han havde mulighed for at søge om forskud på værnepligtslønnen.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på kontanthjælp for februar 1994, idet værnepligtslønnen netto lå over hans hidtidige udbetalte kontanthjælp, og da der var mulighed for at få udbetalt forskud på værnepligtslønnen.

Overfor Ankestyrelsen anførte ansøger, at han ikke kunne afholde såvel boligudgifter som mad af forudbetalingen på 2.400 kr. Ankestyrelsen fik i november 1994 fra Forsvarets Oplysningstjeneste oplyst, at værnepligtslønnen på dette tidspunkt for de første 4 måneder bestod af en skattepligtig ydelse på 3.296 kr. samt kostpenge 80,50 kr. pr. døgn, hvilket svarede til, hvad det kostede at spise på kasernen. Efter de første 4 måneder ydedes der en skattepligtig løn på 11.133 kr., men ingen kostpenge.

Værnepligtige, der mødte primo i måneden, kunne få forskud på ialt 2.400 kr. svarende til 1 måneds kostudgifter. Forskuddet skulle tilbagebetales med 1/4 over de første 4 måneder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne gives afslag på kontanthjælp for den første værnepligtsmåned alene med henvisning til mulighederne for udbetaling af forskud på værnepligtsløn.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne gives afslag på kontanthjælp for februar måned 1994 alene med henvisning til mulighederne for at opnå forskud på værnepligtslønnen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der alene kunne opnås forskud på et beløb svarende til de faktiske kostudgifter, samt at ansøger havde rimelige faste udgifter bl.a. til bolig, og at den senest udbetalte kontanthjælp alene havde været beregnet til at dække udgifterne for januar måned 1994.

Ankestyrelsen henviste endelig til, at der ved overgang fra kon tanthjælp til arbejdsindtægt ifølge praksis normalt blev udbetalt kontanthjælp for perioden frem til 1. lønudbetaling.

Ankestyrelsen fandt dog, at hjælpen burde ydes mod tilbagebetalings pligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, under henvisning til det oplyste om værnepligtslønnens størrelse, herunder at lønnen efter de første 4 måneder udgjorde et beløb, der væsentligt oversteg den hidtil udbetalte kontanthjælp. Ansøger måtte derfor anses for at være i stand til at tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.02.1996

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 26 § 37

Journalnummer

21497-94