Ankestyrelsens principafgørelse O-64-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 14, stk. 7, § 67, stk. 2, § 67, stk. 3, 1. punktum, § 67, stk. 4, 1. punktum og § 67, stk. 5

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 123-126

En mor tog i oktober 1992 ophold på en institution sammen med sit 4 årige barn på grund af uoverensstemmelser mellem moderen og faderen. Der var fælles forældremyndighed.

Moderen forlod efter en tid institutionen, men indvilgede i, at barnet kunne blive.

I maj 1993 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om, at barnet skulle forblive på institutionen uden forældrenes samtykke, og der blev fastsat samvær.

I maj 1994 blev barnet overflyttet i familiepleje. Forældrenes samvær blev fastsat til 1 gang om ugen hos plejefamilien og 1 weekend om måneden på institutionen.

I maj 1995 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om, at barnet fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke. På grundlag af foreliggende indberetninger om samværenes påvirkning af barnet meddelte kommunen den 28. august 1995, at i perioden frem til den 31. oktober 1995 måtte samvær kun foregå på institutionen og under overvågning.

Efter de foreliggende indberetninger havde samværene fortsat uheldig påvirkning af barnet, og Børn og unge-udvalget traf i oktober 1995 afgørelse om fortsat overvåget samvær, afbrydelse af telefonkontaktsamt brevkontrol gældende frem til maj 1996. Samvær blev af kommu nalbestyrelsen fastsat til 3 timer 1 gang om måneden for hver af forældrene. Samværet skulle finde sted på institutionen.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat overvåget samvær, idet moderen ikke evnede eller havde vilje til at undgå at involvere barnet i sine problemer, hvorved barnet blev stillet i en uhensigtsmæssig loyalitetskonflikt.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at udvalgets afgørelse om afbrydelse af telefonkontakt og om brevkontrol var ugyldig og således ikke havde retsvirkning.

Begrundelsen herfor var, at udvalget ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om begrænsning i telefonkontakten mellem forældrene og barnet, da denne kontakt måtte anses for at være en del af forbindelsen/samværet, og da forældrene havde kontakt med barnet én gang om måneden, var der ikke tale om en afbrydelse af kontakten. Det var derfor kommunalbestyrelsens kompetence om fornødent at træffe beslutning om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten, jf. bistandslovens § 67, stk. 2.

Vedrørende beslutningen om brevkontrol kunne denne ikke træffes med hjemmel i bistandslovens § 67, stk. 5, jf. § 14, stk. 7, da barnet var i familiepleje og ikke i institution. En eventuel afgørelse omregulering af brevveksling skulle således træffes af kommunalbe styrelsen efter bistandslovens § 67, stk. 2.