Ankestyrelsens principafgørelse P-40-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17, stk. 1

Ansøger, der var førtidspensionist og beboer på en institution, søgte om personligt tillæg på 1.943 kr. til tandbehandling og fodbehandling, herunder fuld narkose.

Ansøger havde en nettopension på 7.702 kr. om måneden. Ansøger betalte 5.895 kr. til institutionen. Dette beløb inkluderede mad, rengøring og tøjvask. Ansøger havde desuden en båndlagt formue på 400.000 kr. Der var renteindtægter på 2.125 kr. pr. måned.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge kommunen at udbetale et personligt tillæg på 1.943 kr. Nævnet lagde vægt på, at der efter betaling af faste udgifter var et rådighedsbeløb på 2.007 kr. Derudover var der mulighed for ved ansøgning at få udbetalt renteindtægter på 2.125 kr. pr. måned.

Værgen gjorde under sagen gældende, at han ikke kunne leve op til værgebekendtgørelsens krav om bevarelse og frugtbargørelse af formuen, såfremt nævnets afgørelse blev tiltrådt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om ansøger med pensionsudbetaling blev stillet dårligere end med lommepengeudbetaling samt om der skulle søges om frigivelse af renteindtægter og formue, før der kunne tilkendes personligt tillæg efter pensionslovens § 17.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der kunne ydes personligt tillægefter lov om social pension § 17, stk. 1, til beboere på § 112 institutioner, såfremt de økonomiske forhold var særlig vanskelige. Ved vurderingen af om dette var tilfældet måtte det først være afklaret, om ansøgerens betaling til institutionen skulle nedsættes på grund af reglen i Socialministeriets vejledning nr. 174 af 25. august pkt. 22, hvorefter der i særlige tilfælde, når en beboer ikke vil få et rimeligt beløb til rådighed efter betaling for ydelserne, skal tages højde herfor ved fastsættelse af den pågældendes betaling.

Ankestyrelsen fandt desuden, at formue samt indtægter af formue skulle være forsøgt frigivet via statsamtet, inden der kunne ydes et personligt tillæg efter pensionslovens § 17.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøgerens økonomiske forhold ikke var særligt vanskelige i pensionslovens forstand. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger, når de faste udgifter samt mad, rengøring og vask var betalt, havde et restbeløb på 2.007 kr., hertil kom 2.125 kr. pr. måned i form af renteindtægter af formue. Ansøger havde således et rådighedsbeløb på 4.132 kr.

Vedrørende spørgsmålet om, at ansøger blev stillet ringere end med lommepengeudbetalingen, fandt Ankestyrelsen ikke, at dette var tilfældet. Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at der tidligere ved udbetaling af lommepenge var tale om et lavere beløb end 2.007 kr.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse ankenævnets afgørelse.