En revalidend havde været i lære som kontorelev med støtte efter bistandslovens § 43, stk. 8.
Støtten blev ydet som et løntilskud til elevlønnen op til fagets mindsteløn. Løntilskuddet op til fagets mindsteløn blev udbetalt af kommunen direkte til pågældende.
Revalidenden modtog fra arbejdsgiveren feriekort med 12,5% af elevlønnen.
Kommunen meddelte afslag på økonomisk hjælp som supplement til optjente feriepenge i elevtiden. Afgørelsen var begrundet med, atbistandsloven ikke giver mulighed for, at der efter et revalideringsforløbs afslutning kan ydes supplement til optjente feriedag penge med tilbagevirkende kraft.
I klagen til nævnet anførte revalidenden bl.a., at han efter af slutningen af praktikopholdet havde fået udbetalt feriegodtgørelse fra den tidligere arbejdsgiver i forhold til den løn, som han fik udbetalt.
Revalidenden henviste til socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994, punkt 64, hvorefter hjælpen efter § 43, stk. 8 også omfatter feriegodtgørelse i forhold til ydelsens andel af lønnen.
Nævnet fandt, at hjælpen efter bistandslovens § 43, stk. 8 også omfatter feriegodtgørelse af løntilskuddet, der er betalt direkte til revalidenden, jf. Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994. Nævnet pålagde herefter kommunen at yde supplement til feriegodt gørelse i forhold til det løntilskud, som kommunen havde betalt direkte til revalidenden.
Kommunen anførte i anken, at et supplement i henhold til bistands lovens § 43, stk. 8 til en elevløn ikke kan sidestilles med en indtjening i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Kommunen henviste herunder til SM-D-4-95.
Såfremt supplementet var at betragte som en arbejdslignende indtægt,skulle der efter kommunens opfattelse også trækkes arbejdsmarkeds bidrag og ATP af løntilskuddet.
Sagen blev antaget til principiel behandling til belysning af, om udbetalingsmåden har betydning for beregning af feriegodtgørelse.