Ankestyrelsens principafgørelse B-7-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 7, stk. 1

En mor havde i en periode haft bopæl i et andet EU-land, og hun havde herunder modtaget børnefamilieydelse fra sin tidligere bopælskommune. Ved tilbageflytningen til Danmark tilmeldte hun sig folkeregisteret i en ny kommune. Hun undlod at meddele sin tidligere bopælskommune, at hun var tilflyttet Danmark til en ny kommune og derfor ikke længere skullemodtage børnefamilieydelse efter de regler, der fulgte af EU forordningen.

Moderen havde derfor i en periode på 2 år uberettiget modtaget børnefamilieydelse fra 2 kommuner. Den tidligere bopælskommune krævede tilbagebetaling af børnefamilieydelse, der var udbetalt uberettiget i perioden, hvori moderen havde modtaget dobbelte børnefamilieydelser.

Moderen gjorde gældende, at børnefamilieydelsen fra den tidligere bopælskommune efter hendes ønske var indsat på en studielånskonto til nedbringelse af lån. Der var således ikke tale om en almindelig konto. Hun stod selv for alle indbetalinger, og der var ikke fra bankens side fremsendt regelmæssige kontoudtog om løbende bevægelser på lånet. Der var kun udsendt årlig oplysning fra banken til brug ved udfyldelse af selvangivelse.

Kommunen blev opmærksom på den fejlagtige udbetaling, da moderens ægtefælle rettede telefonisk henvendelse til kommunen. Anledningen var, at der i januar 1993 var tilgået moderen 2 meddelelser om udbetaling af børnefamilieydelser for januar kvartal 1993.

Moderen indbragte sagen for ankenævnet. Nævnet fandt, at betingel serne for fremsættelse af tilbagebetalingskrav ikke var opfyldt. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke var godtgjort, at moderen havde modtaget ydelserne mod bedre vidende. Betingelserne for at kræve tilbagebetaling i medfør af lov om børnefamilieydelser § 7, stk. 1 fandtes derfor ikke at være opfyldt.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne kræves tilbagebetaling af børnefamilieydelse, uanset at pågældende på grund af manglende overblik over sine konti ikke havde været opmærksom på, at der var indbetalt dobbelt børnefamilieydelse.

Ankestyrelsen fandt, at fraflytningskommunen havde krav på, at moderen tilbagebetalte børnefamilieydelse, der var udbetalt til hende for perioden fra 1. april 1991 til 31. marts 1993, idet hun blev anset for at have modtaget ydelserne med urette mod bedre vidende, jf. børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var sket dobbelt udbetaling af børnefamilieydelse, og at moderen havde erkendt, at hun ikke havde ret til børnefamilieydelse fra den tidligere bopælskommune og således havde modtaget ydelserne med urette.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at modtageren ikke havde underrettet kommunen om, at hun var flyttet fra et EØS-medlemsland og derfor ikke længere havde ret til ydelser fra kommunen i medfør af EU-forordning nr. 1408/71. Der blev herved henvist til, at pågældende som bosat i udlandet havde modtaget børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 m.v. Ifølge § 2 gælder betingelsen om hjemsted efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om børnefamilieydelse ikke for personer, der efter EU-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Ifølge § 6 påhviler det den, der modtagerbørnefamilieydelsen efter bekendtgørelsen, at underrette kommunalbe styrelsen om forandringer i sine forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af ydelsen.

Ankestyrelsen kunne ikke tillægge det betydning for afgørelsen, at modtageren på grund af manglende opmærksomhed ikke havde overblik over de konti, hun havde bedt om at få ydelserne indbetalt på.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.