Ankestyrelsens principafgørelse O-99-96

Lov om adoption - lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986 - § 9, stk. 2, § 13 og § 4a

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 35, § 67 og § 35a

Civilretsdirektoratets adoptionscirkulære nr. 99 af 5. september 1986 - § 15

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 193-195

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 40325-94

På seneste møde i Børn og unge-udvalget i 1993 traf udvalget af gørelse om, at barnet for en periode af 2 år fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke i medfør af bistandslovens § 35, stk. 1, jf. § 35 a og at samværet i samme periode skulle være afbrudt i henhold til § 67, stk. 3. Udvalget anbefalede samtidig adoption uden samtykke.

Det fremgår af sagen, at barnet 10 måneder gammelt blev anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver på et observationshjem ved formandsbeslutning. Endelig beslutning blev truffet af udvalget i moderens kommune, hvor det samtidig blev besluttet, at barnet snarligt skulle anbringes i familiepleje. Dabarnet var 15 måneder gammelt blev det overflyttet fra observations hjemmmet til familiepleje hos plejeforældrene, hvor barnet siden havde været anbragt uden samtykke.

Moderen havde p.g.a. sindslidelse oppebåret mellemste førtidspension i 8 år forud for barnets fødsel. Pensionen blev for et par år siden forhøjet til højeste førtidspension. Moderen skønnedes ikke at være i stand til at overskue konsekvenserne af et samtykke til adoption ifølge erklæring fra den psykiatrisk afdeling på det hospital, som hun var tilknyttet.

Moderen havde ikke ønsket at have kontakt med barnet, siden barnet var 10 måneder gammelt og havde efter dette tidspunkt afvist alle kommunens tilbud om kontakt til barnet. Overfor bl.a. Ankestyrelsen havde moderen udtalt, at hun opfattede barnet som værende dødt.

Barnet blev beskrevet som alderssvarende og for det meste som glad og veltilpas. I utrygge situationer fremstod barnet dog som sårbart og skrøbeligt. Barnet var tæt følelsesmæssigt knyttet til begge sine plejeforældre og sine plejesøskende.

Ankestyrelsen gav i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 2 samtykke til, at barnet blev bortadopteret uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke siden barnet var 10 måneder, havde været kontakt mellem moderen og barnet, idet moderen ikke havde taget initiativ til kontakt med barnet og havde afvist alle kommunens tilbud om kontakt til barnet.

Ankestyrelsen fandt det ikke afgørende, at der senest var truffet afgørelse om samværsafbrydelse, da det vurderedes, at samværsafbrydelsen ikke havde haft en reel betydning for den manglende kontakt mellem moder og barn.

Der blev videre lagt vægt på, at barnet, der nu var knap 9 år, havde været anbragt i plejefamilien i over 7 år. Derudover blev der lagt vægt på, at selv om barnet i pressede situationer kunne reagere som et skrøbeligt barn, havde det nu udviklet sig til et velfungerende barn, der var tæt knyttet til sine plejeforældre.

Ankestyrelsen var således enig i Børn og unge-udvalgets anbefaling af adoption uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Det skal bemærkes, at ifølge adoptionscirkulæret § 15, stk. 1, nr. 5 skal en ansøgning om adoption forelægges Civilretsdirektoratetforinden sagen forelægges for Ankestyrelsen. Der er efter Ankestyrelsens afgørelse udfærdiget adoptionsbevilling i statsamtet.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 40219-95

På seneste møde i Børn og unge-udvalget i 1995 traf udvalgetafgørelse om, at barnet for en periode af 2 år fra Børn og unge udvalgets afgørelse fortsat skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke i medfør af bistandslovens § 35 og § 35 a, stk. 1 og 2, og at samværet fortsat i samme periode skulle være afbrudt og anonymiseret i henhold til § 67, stk. 3, 2. punktum. Udvalget anbefalede samtidig adoption uden samtykke.

Det fremgår af sagen, at barnet 3 måneder gammel blev anbragt på institution uden for hjemmet uden samtykke ved formandsbeslutning. Udvalget i moderens kommune traf endelig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og traf samtidig beslutning om, at barnet skulle overflyttes til familiepleje. Endvidere traf udvalget afgørelse om afbrydelse af samværet mellem barnet og moderen for en periode af 12 måneder samt om anonymisering af barnets opholdssted i den kommende plejefamilie. Derudover traf udvalget beslutning om, at forvaltningen skulle arbejde videre med spørgsmålet om bortadoption uden moderens samtykke.

Da barnet var 4 måneder gammelt, blev det overflyttet til sin nuvær ende familiepleje, hvor det nu havde boet i ca. 5 år.

Da barnet var 16 måneder gammelt traf Ankestyrelsen afgørelse om afslag på samtykke til adoption. Begrundelsen var, at årsagen til, at moderen ikke havde haft kontakt med barnet i ca. 1 år, ikke var manglende interesse, men skyldtes afgørelserne om samværsafbrydelse af hensyn til barnet p.g.a. moderens psykiske lidelse.

Moderen havde p.g.a. sindslidelsen oppebåret højeste førtidspension i 5 år inden barnets fødsel. Moderen havde et andet barn, der var 11 år ældre end det yngste barn, og som siden sit 2. år havde været frivilligt anbragt hos et familiemedlem. Moderen havde igennem årene haft en vis kontakt med det ældste barn. Der havde ikke været kontakt mellem moder og det yngste barn i stort set hele barnets levetid, og barnet havde i alle årene været anbragt uden samtykke på et for moderen anonymt opholdssted og med afbrudt samvær. Moderen havde forsøgt at opspore barnet.

Om barnet var det oplyst, at det var et roligt, harmonisk og glad barn, som var fuldt alderssvarende i sin udvikling på alle områder. Barnet var fuldt integreret i såvel plejefamilien som dens familie og nærmiljø.

Ankestyrelsen gav i medfør af adoptionslovens 9, stk. 2 ikke samtykke til, at barnet blev bortadopteret uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at årsagen til den manglende kontakt med barnet ikke skyldtes moderens manglende interesse for barnet, da barnet siden få måneder efter fødslen havde været anbragt uden for hjemmet uden samtykke på et for moderen anonymiseret opholdssted og uden adgang for moderen til at have samvær med barnet.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det var udelukket, at der på længere sigt kunne etableres samvær mellem den biologiske moder og barnet under barnets fortsatte ophold i plejefamilien.

Ankestyrelsen var således ikke enig i Børn og unge-udvalgets anbefaling af adoption uden forældremyndigheds indehaverens samtykke.