Til en datter med medfødt sygdom, som medførte stivhed eller betyde lig bevægelsesindskrænkning i næsten alle led søgte forældrene om lommmepenge og hjælp til stereoanlæg.
Som følge af stivheden, blev musklerne heller ikke udviklet, hvilket indebar, at hun ingen styrke havde i bl.a. arme, hænder og fingre.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på ansøgning om økonomisk hjælp til stereoanlæg, men pålagde samtidig kommunen at yde lommepenge fra ansøgningsdatoen.
Nævnet lagde vægt på, at datteren, som følge af sit fysiske handicapvar afskåret fra at påtage sig arbejde og dermed selv tjene lomme penge. Nævnet lagde endvidere vægt på det oplyste om, at hendes lillebror havde arbejdsindtægt, og vurderede, at der var tradition i familien for, at store børn havde arbejdsindtægter.
Kommunen fastsatte lommepengebeløbet til 50 kr. om ugen, men klagede i øvrigt over denne del af nævnets afgørelse. I klagen anførte kommunen bl.a., at den ikke fandt, at der i bi standslovens § 48, jf. Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 var grundlag for at yde løbende lommepenge til handicappede børn.
Forældrene anførte, at de fuldt ud kunne tilslutte sig amtets afgø relse, således at datteren af et givet beløb selv skulle spare op til diverse anskaffelser, men fandt, at det af kommunen fastsatte beløb på 50 kr. om ugen udelukkede opsparing til større ting.
Til brug ved sagens behandling i Ankestyrelsen blev der indhentet resultatet af en undersøgelse om art og omfang af indtægt ved børn ogunges fritidsjob i 1993, som var udført af Socialforsknings instituttet for kommissionen om børn og unges erhvervsarbejde. Undersøgelsen er offentliggjort i kommissionens betænkning nr. 1257, 1993.
Undersøgelsen omfattede børn og unge i alderen 10-17 år, hvoraf den altovervejende del havde en hverdag under skoleagtige former. Undersøgelsen viste, at 35% havde fast fritidsjob varierende fra 10% af 10-12-årige, 40% for de 13-14 årige og 52% for de 15-17-årige. Dertil kom et antal børn og unge, som lejlighedsvis havde et job (3% af 10-12-årige, 6% af de 13-14-årige og ca. 7% af de 15-17-årige). Erhvervsfrekvensen var svagt stigende med familieindkomsten og mindre geografiske variationer synes at gøre sig gældende med hensyn til børnenes jobhyppighed. Undersøgelsen viste, at arbejdets omfang var meget forskelligt, men stigende med alderen. Indtægten ved arbejdet varierede ligeledes.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der er hjemmel til at udbetale lommepenge, og om der kan ydes hjælp i enkeltstående tilfælde, som ikke direkte er begrundet med, at der er tale om en følge af handicappet, men fordi pågældende ikke har mulighed for at have indtægt til diverse udgifter.
