Ankestyrelsens principafgørelse P-29-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14, stk. 6

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 46, stk. 7

Sagen drejede sig om en kvinde, der med virkning fra 1. januar 1993 var tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. Hun blev den 25. juni 1994 gift.

Kommunen blev først opmærksom på dette ved den årlige omregning i januar 1995. Der rejstes herefter sag om frakendelse den 9. januar 1995. Den 27. maj 1995 fyldte hun 60 år.

Den 19. juni 1995 traf kommunen afgørelse om frakendelse af pensionen med virkning fra 30. juni 1995, da ægtefællens indkomst medførte, at ægteparrets indtægt oversteg udelukkelsesgrænsen.

Nævnet fandt, at hun fortsat havde ret til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3, i lov om social pension.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at pension i henhold til § 14, stk. 6, ikke kan frakendes efter det fyldte 60. år. Nævnet henviste til, at det afgørende tidspunkt var frakendelsestidspunktet, og ikke, som anført af kommunen, tidspunktet, hvor sagen var rejst.

Kommunen klagede over afgørelsen og anførte, at sagen blev rejst den 9. januar 1995, hvor det stod klart, at betingelserne for pension ikke længere var opfyldt, idet ægtefællens indtægt oversteg udelukkelsesgrænsen. Sagen blev rejst i kommunen, inden kvinden fyldte 60 år, og hun var orienteret om den manglende berettigelse på grund af udelukkelsesgrænsen. Sagen blev dog først endeligt besluttet i et teammøde, som på grund af forvaltningens sagsbehandlingstid først fandt sted efter, at hun var fyldt 60 år. Kommunen bemærkede, at man ikke havde frakendt pensionen med til bagevirkende kraft. Pensionen var frakendt med virkning fra den 30. juni 1995.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af frakendelsestidspunktet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger fortsat havde ret til at få førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at pensionen efter det fyldte 60. år uden pensio nistens samtykke hverken kan nedsættes eller frakendes, jf. § 14, stk. 6, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunens afgørelse om frakendelse af pensionen først var truffet efter det tidspunkt, hvor ansøger fyldte 60 år.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det var tilstrækkeligt, som anført af kommunen, at der var rejst sag om frakendelse, inden det fyldte 60. år.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.