En gift kvinde med 3 børn, heraf 2 under 18 år havde i en årrække arbejdet som sygeplejerske.
I 1991 var hun udsat for en arbejdsskade, hvorved hendes venstre arm blev skadet. Senere tilkom andre helbredsproblemer.
I 1994 blev hun afskediget på grund af langvarig sygdom.
I august måned 1994 var ansøgeren til samtale i kommunen vedrørende eventuelle revalideringsmuligheder. Hun anførte herunder, at hun ikke ville være i stand til at genoptage arbejdet som sygeplejerske, idet hun måtte have stillesiddende arbejde, ligesom hun ikke kunne påtage sig hårdt fysisk krævende arbejde.
Ansøgeren havde selv indhentet oplysninger om en 2-årig sundheds informatik-uddannelse, der er en deltidsuddannelse fra Aalborg Universitet.
Da det er et krav for at blive optaget på sundhedsinformatik-ud dannelsen, at man har kendskab til EDB, bevilgede kommunen ansøgeren et EDB-kursus, der blev godkendt som led i en forrevalidering. Under kurset var ansøgeren i arbejdsprøvning i hjemmeplejen. Det blev herunder oplyst, at ansøgeren maksimalt havde arbejdet 4,5timer dagligt i hjemmeplejen, og der havde ikke været aftalt fuld tidsarbejdsprøvning på grund af ansøgerens helbredsgener.
I maj måned 1995 søgte ansøgeren kommunen om revalideringsydelse til gennemførelse af sundhedsinformatik-uddannelsen.
Kommunen meddelte afslag på hjælp til uddannelsen. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgeren var godkendt revalidend af fysiske årsager, og skulle omskoles, men at der ikke kunne gives støtte til et deltidsstudium.
I klagen til nævnet anførte ansøgeren bl.a., at hun havde svært ved at forstå det givne afslag, dels fordi hun mente, at der var tale om en uddannelse, som hun ville kunne gennemføre, dels fordi hun ikkemente, at bistandsloven kræver, at det skal være en fuldtids uddannelse. Ansøgeren så det som en fordel, at uddannelsen kun varede 2 år, og at den delvis foregik som fjernstudium, hvilket bevirkede, at hun ville kunne arbejde med større hensyn til sin fysiske tilstand på tidspunkter om dagen, hvor hun havde det bedst.
Ankenævnet indhentede supplerende oplysninger om sundhedsinformatik uddannelsen i form af en brochure samt en studievejledning for åben uddannelse i sundhedsinformatik.
Det fremgik heraf, at uddannelsen, der foregår på Aalborg Univer sitet, er den eneste af sin art i Danmark. Den giver en tværfaglig, teoretisk og metodisk viden om informatik, medicoteknik, datalogi, organisation, kommunikation og kognition. Uddannelsen varer 2 år og er tilrettelagt som halvtidsstudium. Undervisningen foregår som fjernundervisning med weekendseminarier. Det er således muligt at følge uddannelsen, uanset hvor i landet man bor og ved siden af det daglige arbejde.
Hvert studieår er opdelt i 27 moduler: 3 til eksamen og 12 til henholdsvis projekt- og kursusarbejde i det første studieår - i det andet studieår 3 til eksamen, 18 til projekt- og 6 til kursusarbejde. 1 modul svarer til en arbejdsindsats på 30 timer, og de 27 moduler svarer således til 810 timers arbejdsindsats. Under uddannelsen skal man råde over en PC med harddisk og modem.
Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Dansk Sygehus Institut og Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning og med inddragelse af Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunedata og de sundhedsfaglige organisationer.
Det fremgår videre af studievejledningen, at uddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til Undervisnings- og Forsk ningsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 21. august 1990 om akademi- og civilingeniør uddannelser, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter, lov om åben uddannelsenr. 508 af 30. juni 1993 samt Undervisningsministeriets bekendt gørelse nr. 1015 af 14. december 1993.
Uddannelsen er normeret til 1 årsværk, idet 1 årsværk er en fuld tidsstuderendes arbejde i et år. 1 årsværk svarer til 2 studieår under åben uddannelse.
Studieordningen er godkendt af det teknisk-naturvidenskabelige fakultetsråd.
Det var fra Aalborg Universitet supplerende oplyst til nævnet, at det første hold startede på uddannelsen i september 1994. Tanken meduddannelsen er at give folk en faglig baggrund inden for sund hedssystemet og en viden om den teknologiske udvikling, der kan sætte dem i stand til at foretage nye systemopbygninger, indgå ved organisatoriske ændringer som følge af teknologiudviklingen, foretage samkøring af systemer, blive "superbruger" ved hospitalernes EDB-afdelinger m.v. Uddannelsen vil kvalificere til både at indgå i udviklingsprocessen og være med til at styre indførelsesprocessen. Da uddannelsen er så ny, er der i øvrigt tale om et arbejdsområde under opbygning.
Ankenævnet ændrede kommunes afgørelse, idet nævnet fandt, at der burde ydes ansøgeren støtte i henhold til bistandslovens § 43, stk. 2 til sundhedsinformatik-uddannelsen.
Nævnet fandt under henvisning til, at det under ansøgerens for revalideringsperiode viste sig, at hun på grund af sine lidelser kun var i stand til at arbejde maksimalt 4,5 time dagligt, at en"halvtids" uddannelse netop ville være foreneligt med hendes skåne behov.
Nævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren selv primært ønskede at tage sundhedsinformatik-uddannelsen, at denne kunne betragtes som en overbygning på ansøgerens tidligere uddannelse som sygeplejerske, at uddannelsen kunne gennemføres på 2 år og at ansøgeren dermed på kortere tid blev bragt i stand til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, end hvis hun skulle gennemføre den af kommunen tilbudte uddannelse til socialrådgiver, der ville forudsætte 5 års uddannelse på heltid.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at kommunen havde bevilget støtte til socialrådgiverstudiet ud fra den betragtning, at der ikke kunne gives revalideringsydelse til deltidsstudium.
Kommunen ønskede derfor en principiel stillingtagen til, om der kan stilles krav om, at undervisningen skal have et passende timetal pr. uge, for at der kan ydes bruttorevalideringsydelse, f.eks. svarende til kravet for at kunne få SU - det vil sige 20 timer pr. uge eksklusiv hjemmearbejde.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring heraf.
