Ankestyrelsens principafgørelse O-106-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

12-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 300152-96

Ansøger var en 48-årig multihandicappet mand, der led af sklerose. Ansøger, der havde haft lidelsen i mange år, var fuldstændig in valideret af sygdommen og svært plejekrævende. Ansøger boede i enbeskyttet bolig med tilknyttet plejecenter og modtog højeste før tidspension.

Den ansøgte bil skulle benyttes til "ture ud i det blå" og besøg hos forældrene.

Ansøger havde siden 1974 fået bevilget støtte til køb af bil m.v., senest den 1. juli 1989, hvor der var bevilget udvidet støtte tilbil, m.v. Ankestyrelsen havde ikke truffet afgørelse i sagen tid ligere.

Nævnet havde givet afslag på udskiftning af bil og inddraget den tidligere bevilling af vægtafgiftsfritagelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers gangfunktion var helt ophævet, og at ansøger boede i en institution efter bistandsloven, hvor han fik hjælp til alle funktioner. Nævnet fandt endvidere, at ansøgers kørselsbehov var af så begrænset omfang, at det ikke kunne give grundlag for støtte til køb af bil.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang, der kan tilkendes støtte til køb af bil m.v. til personer, der har ophold i en døgninstitution efter bistandsloven.

Ansøger var ikke berettiget til støtte til køb af bil og vægtaf giftsfritagelse. En tidligere meddelt vægtafgiftsfritagelse blev derfor inddraget.

Ankestyrelsen fandt, at der ved bedømmelsen måtte lægges vægt på, om der forelå en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen, der bevirkede, at ansøger ikke ville kunne færdes uden brug af egen bil, og om ansøger havde et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjalp følgerne af lidelsen og lettede den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger opfyldte de helbredsmæssige be tingelser for bilstøtte, jf. bilbekendtgørelsens § 1.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at ansøger efter en konkret vurdering havde et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af lidelsen og lette den daglige tilværelse, jf. bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger boede i en beskyttet bolig med tilknyttet plejecenter, og at institutionen ydede støtte til alle daglige funktioner, herunder al form for pleje. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at en bil i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af ansøgers lidelse og lette den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at et kørselsbehov i forbindelse med udflugter og besøg hos forældrene kunne begrunde bilstøtte. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgers kørselsbehov i denne forbindelse dækkede begrænsede formål, og derfor ikke opfyldtebetingelsen om, at der skal foreligge et kørselsbehov, hvis op fyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 300165-96

Ansøger var en 7-årig multihandicappet dreng med ophold i en døgn institution efter bistandsloven. Ansøger havde ingen selvstændigsidde- eller gangfunktion og sad fastspændt i en kørestol. Insti tutionen ydede støtte til alle daglige funktioner, herunder al former for pleje. Ansøger deltog i institutionens interne børnehave, og institutionens bil sørgede for transport til behandling på hospital m.v.

Den ansøgte bil skulle bruges til transport til hjemmebesøg og week endophold samt evt. ferie.

Nævnet havde givet afslag på støtte til køb af bil og fritagelse for betaling af vægtafgift. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke forelå et kørselsbehov, som bedst og rimeligst kunne løses ved hjælp af egen bil, og at det angivne kørselsbehov i vid udstrækning ville kunne klares gennem andre kørselsordninger, herunder eventuel kørsel i institutionens bil. Antagelsestemaet var det samme som i sag nr. 1.

Ansøger var ikke berettiget til støtte til køb af bil og vægtafgiftsfritagelse.

Ankestyrelsen fandt - ligesom i sag nr. 1 - at der ved bedømmelsen måtte lægges vægt på, om der forelå en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen, og om der var et kørselsbehov, der i væsentlig grad afhjalp følgerne af lidelsen og lettede den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger opfyldte de helbredsmæssige betingelser for støtte til køb af bil, jf. bilbekendtgørelsens § 1.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at ansøgers kørselsbehov opfyldte betingelserne i bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger boede i en institution, og at institutionen ydede ansøger støtte til alle daglige funktioner, herunder al form for pleje. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger deltog i institutionens interne børnehave, og at institutionen sørgede for transport til behandlinger på hospital m.v.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at en bil i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af ansøgers lidelse og lette den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen var ved vurderingen opmærksom på, at institutionens bil kun i ringe omfang kunne benyttes til transport i forbindelse med private formål. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et kørselsbehov begrundet i forældrenes ønske om at opretholde et samvær med ansøger uden for institutionen dækkede så begrænsede formål, at det ikke opfyldte kravene til kørselsbehovet i bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.