En far søgte om udbetaling af børnefamilieydelse for sine 2 børn, der opholdt sig i Danmark hos en veninde til ham. Han var skattepligtig i Danmark, men havde fast bopæl i udlandet. Han oplyste, at børnene ikke havde forbindelse med deres mor, og at han var den, der forsørgelsesmæssigt og omsorgsmæssigt tog sig af børnene. Han henviste til, at moderen havde del i forældremyndigheden og boede i Danmark.
Kommunen meddelte afslag på børnefamilieydelse, og ankenævnet tiltrådte. Det blev lagt til grund, at faderen i det væsentlige forsørgede børnene, mens de boede i Danmark hos faderens veninde. Nævnet fandt på den baggrund, at børnene i forhold til faderen havde hjemsted hos ham, uanset at de havde ophold her i landet. Nævnet lagde endvidere til grund, at der ikke var overenskomst med det pågældende land, hvorfor kravet om hjemsted ikke kunne fraviges, jf. børnefamilieydelseslovens § 2, nr. 2, og § 13. Nævnet fandt således, at faderen selvstændigt måtte opfylde tildelingskriteriet for at ydelsen kunne udbetales eventuelt til børnene selv, som faderen havde søgt om.
Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen med henblik på afklaring af, hvordan betingelsen om hjemsted vurderes, når der er fælles forældremyndighed.
