Ankestyrelsens principafgørelse P-14-96

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14

Sagen drejede sig om en 41-årig kvinde, som havde været beskæftiget som kontorassistent frem til arbejdsophør i juli 1992.

Ansøger havde siden juli 1991 lidt af en øjenlidelse, som medførte gener i form af smerter og irritation og tåreflåd. Ansøger var desuden generet af lysskyhed. Lidelsen varierede i intensitet, således at ansøger i intervallerne mellem udbrud så normalt. Under udbrud var synet stærkt nedsat på grund af lysoverfølsomhed med smerter og tåreflåd.

Ansøger var blevet undersøgt af flere øjenlæger og havde fået stillet diagnose Thygeson's superficielle keratopati. Der var tale om en stærkt generende lidelse, som kunne forventes at vare i adskillige år, men som ville klinge af uden blivende skader.

Ansøger søgte om helbredsbetinget førtidspension.

Nævnet gav afslag på helbredsbetinget førtidspension. Nævnet lagdeved sin afgørelse vægt på, at øjenlidelsen ville klinge af. Er hvervsevnen kunne derfor ikke betragtes som varigt nedsat.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om øjenlidelsen måtte betragtes som varig, og ansøger således var berettiget til førtidspension.

Ansøgerens erhvervsevne skønnedes ikke varigt nedsat med mindst halvdelen. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom øjenlidelsen måtte forventes at vare adskillige år, så ville den efter de lægelige oplysninger klinge af uden blivende skader. Ansøgers erhvervsevne var derfor ikke varigt nedsat med mindst halvdelen, hvilket efter lov om social pension er en betingelse for tilkendelse af førtidspension.

Ankestyrelsen lagde således vægt på de lægelige oplysninger om karakteren af ansøgers sygdom og om forløbet heraf.

Ankestyrelsen stadfæstede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.