Ankestyrelsens principafgørelse P-23-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 1365-95

Sagen drejede sig om en 48-årig enlig mand, som af nævnet i 1989 blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension på grund af en lettere hjerneskade. Ansøgeren led desuden af en bugspytkirtelbetændelse, som var velbehandlet medicinsk.

Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde ret til at få mellemsteførtidspension, men var fortsat berettiget til almindelig før tidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med omkring 2/3. Nævnet lagde vægt på, at der ved psykologisk undersøgelse var konstateret en lettere hjerneskade, og at den nye undersøgelses resultat var stort set overensstemmende med en lignende undersøgelse i 1988. I klagen var det bl.a. anført, at den helbredsmæssige situationgenerelt var forværret i de forløbne 5 år. Han havde større kon centrationsbesvær og hukommelsesproblemer end tidligere og problemer med længerevarende samvær med andre mennesker.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til mere end førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension.

Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med omkring 2/3. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved en aktuel psykologisk undersøgelse ikke var påvist en væsentlig forværring af den psykiske tilstand siden forrige undersøgelse i 1988.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 2537-95

Sagen vedrørte en 45-årig mand, som senest havde arbejdet som slagter. I 1989 var han udsat for en trafikulykke, der medførte forskellige kvæstelser i form af bl.a. brud på nakkehvirvel, brud på kraniet samt hjernerystelse. Bruddene var helet op uden, at der var tale om helbredsmæssige følger.

Ansøgeren havde følger efter hjernerystelsen i form af glemsomhed, hukommelsesproblemer, trætbarhed, svimmelhed og irritabilitet.

I 1991 fik han afslag på førtidspension og havde efterfølgende været forsøgt revalideret inden for køkken- og kantinearbejde.

Ansøgeren fik i 1994 konstateret en alkoholbetinget hjerneskade svarende til en middelsvær hjerneskade.

Nævnet tilkendte mellemste førtidspension, da nævnet fandt erhvervs evnen nedsat med omkring 2/3.

I klagen var det anført, at ansøgeren ikke var i stand til at klare sig selv. Han kunne ikke huske, hvad dag det var, hvad han lige har fået at spise, hvor han boede, ligesom han ikke kunne følge med i fjern-synsudsendelser.

Ansøgeren fandtes ikke berettiget til mere end mellemste førtids pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat til det ubetydelige. Dette er en betingelse for at få højeste pension efter lovens § 14, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren led af følger efter hjerne rystelse i forbindelse med et trafikuheld i 1989. Hertil kom en konstateret alkoholbetinget hjerneskade i form af hurtigt udviklet demens. Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgerens lidelser var af en sådan sværhedsgrad, at der er grundlag for højere førtidspension end den tilkendte.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 2127-95

Sagen vedrørte en 51-årig fraskilt mand, som i 1992 fik tilkendtmellemste førtidspension på grund af middelsvær intellektuel reduk tion og nervebetændelse grundet alkoholmisbrug. Efterfølgende blevhan udsat for et hovedtraume, således at han nu vurderedes mid delsvært til svært dement, havde tendens til epilepsianfald samt balanceproblemer.

I marts 1994 flyttede ansøgeren til en lejlighed uden trapper. Han fik hjælp af en søster samt hjemmehjælp flere gange dagligt og tilsyn af hjemmeplejen vedrørende medicinering. Pensionsudbetalingen blev administreret af kommunen.

Nævnet gav afslag på højeste førtidspension og begrundede afgørelsen med, at der ikke ved den neuromedicinske undersøgelse fra juli 1995 var dokumenteret nogen væsentlig ændring i helbredsforholdene siden tilkendelse af mellemste førtidspension i 1992.

Nævnet fandt desuden, at helbredstilstanden i væsentlig grad var påvirket af ansøgerens fortsatte alkoholmisbrug.

I klagen var det bl.a. anført, at pågældende var fuldkommen initi ativløs og i perioder ikke engang kunne skrive sit eget navn.

Ansøgeren havde ret til at få højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1, da Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen var nedsat til det ubetydelige.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var beskrevet middelsvær til svær generel intellektuel reduktion, og tendens til epileptiske anfald samt svært påvirket gangfunktion.

Efter beskrivelsen vurderede Ankestyrelsen, at sygdommene var af ensådan sværhedsgrad, at forudsætningen for at få højeste førtids pension var opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgø relse.