Et ægtepar havde mødt hinanden under ophold i Dansk Røde Kors som asylansøgere. Manden fik asyl i juni 1993, mens hustruen dengang rejste tilbage til sit hjemland. Da hun efterfølgende opdagede at hun var gravid, besluttede parret at gifte sig.
Ægteskabet blev indgået her i landet, og parret søgte efterfølgende om opholdstilladelse til hustruen i forbindelse med familiesammenføring.
Principielt påhvilede forsørgelsespligten manden, men da han var under Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, og hustruen endnu ikke havde opholdstilladelse, påhvilede det kommunen at yde hustruen hjælp.
I forbindelse med hustruens graviditet og forestående fødsel anmodede amtssygehuset kommunen om betalingstilsagn for sygehusydelser (ambulante besøg samt efterfølgende indlæggelse).
Den 10. december 1993 fødte hustruen på amtssygehuset. Den samlede regning fra sygehuset lød på 33.000 kr.Dansk Flygtningehjælp oplyste, at man havde forelagt betalingsspørgsmålet for Sundhedsministeriet, der havde meddelt, at fødsler til normal tid ikke kunne betragtes som værende akutte sygdomstilfælde omfattet af sygehuslovgivningen. Hustruen var således ikke berettiget til gratis behandling i karensperioden.
Kommunen meddelte afslag på betaling af opkrævningen med den begrundelse, at udgifter til sygehusophold ikke var omfattet af bistandslovens bestemmelser.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til at dække den ansøgte udgift efter bistandslovens regler om kontanthjælp, da der var tale om en almindelig offentlig sygehusudgift.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt bistandslovens § 46 a kunne benyttes i forbindelse med dækning af en sygehusudgift i anledning af en fødsel, når faderen havde flygtningestatus, og moderen var kommet til Danmark ved en familiesammenføring.
