Ankestyrelsens principafgørelse O-71-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

En nu 37-årig mand søgte om støtte efter § 58 til udskiftning af tandbro på grund af slid. Ansøgeren led af multiple aplasier, det vil sige manglende tandanlæg af et ikke ubetydeligt antal permanente tænder. Han havde tidligere fået støtte til fuldbrobehandling efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 10, nr. 3.

Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til, at tilskud til tandproteser efter bistandslovens § 58 er en engangsydelse.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet henviste til en vejledende udtalelse af 8. februar 1989 fra Socialstyrelsen, hvoraf bl.a. fremgår, at der ikke i medfør af bistandslovens § 58 kan ydes hjælp til vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af tandproteser, der er iværksat med hjælp efter § 58, medmindre tandlægearbejdet skønnes ikke at have været udført forsvarligt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang der kan ydes støtte efter bistandslovens § 58 til udskiftning/fornyelse af tandprotese på grund af slitage i tilfælde, hvor der tidligere er ydet støtte efter § 58 som følge af manglende tandanlæg.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til den ansøgte støtte efter § 58 til fremstilling af ny fuldbro i overkæben. Ankestyrelsen lagde vægt på, at § 10 i hjælpemiddelbekendtgørelsen er en undtagelsesbestemmelse fra bekendtgørelsens almindelige bestemmelser, jf. bekendtgørelsens §§ 3 og 7.

På grund af § 10's karakter af en undtagelsesbestemmelse, gælder hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5 om reparation og § 6 om udskiftning ikke for tandproteser, således som det følger af Socialstyrelsens udtalelse af 8. februar 1989 og den mangeårige praksis på området.

Ankestyrelsen fandt derfor, at støtte til tandprotese efter § 58 er en engangsydelse, og at der ikke er mulighed for at yde støtte til reparation eller udskiftning.

Ankestyrelsen tilføjede, at der dog efter praksis kan ydes støtte, hvis tandlægearbejdet ikke har været udført forsvarligt. Det var imidlertid Ankestyrelsens opfattelse, at den tidligere bevilgedetandbro tandlægefagligt havde været udført forsvarligt, og at varig heden af det udførte arbejde måtte anses for acceptabel.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen henviste samtidig til bistandslovens § 46a, hvorefter der kan ydes hjælp til dækning af udgifter til bl.a. tandbehandling, hvis pågældende ikke har midler til selv at afholde udgifterne.