Ankestyrelsens principafgørelse P-39-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17, stk. 1

Ansøger, der var førtidspensionist, søgte kommunen om hjælp tiludgifter på 10.770 kr. til nødvendig tandbehandling og til en el tandbørste. Behandlingen var anbefalet af hendes tandlæge. Ansøger var samlevende og havde et hjemmeboende særbarn på 17 år og et fællesbarn på 10 år.

Kommunen bevilgede ansøger hjælp til halvdelen af udgifterne, i alt 5.385 kr., idet kommunen fandt, at hun selv ville være i stand til at afholde den resterende del af udgifterne.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet ansøger efter de foreliggende oplysninger om hendes økonomiske forhold, herunder udgifternes fordeling mellem ansøger og samleveren i forhold til hendes og samleverens indtægter, skønnedes selv at være i stand til at afholde den resterende del af udgifterne til det ansøgte.

Nævnet havde foretaget en skævdeling af de fælles faste udgifter på grundlag af forskellen i parrets indtægter. Efter en sådan fordeling havde nævnet opgjort ansøgers andel af de faste udgifter til at udgøre 2.055 kr. pr. måned og samleverens til 3.912 kr.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved vurderingen af, om der kunne ydes personligt tillæg, kunne foretages en skævdeling af en ansøgers og samlevers fælles faste udgifter.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til yderligere hjælp til tandbehandling. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger efter de foreliggende oplysninger om hendes økonomiske forhold skønnedes selv at være istand til at afholde de resterende udgifter til den ansøgte tandbe handling.

Ankestyrelsen fandt i modsætning til nævnet ikke, at der var grundlag for en skævdeling af de fælles faste udgifter vedrørende boligen, varme, el, forsikring og telefon m.m.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke er gensidig for sørgelsespligt mellem samlevende, og at der ved vurderingen af, om der kan ydes personligt tillæg til personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, som udgangspunkt skal ske en ligedeling af ansøgers og samleverens fælles faste udgifter.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå omstændigheder, som gav grundlag for at fravige denne beregning.

Ankestyrelsen lagde således til grund, at ansøgers og samleverens fælles faste udgifter, som udgjorde 5.967 kr., skulle deles lige, således at ansøgers andel udgjorde 2.983,50 kr.. Samleverens udgifter til billån og fagforening skulle ikke medregnes under de fælles faste udgifter.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse ankenævnets afgørelse.