Sag nr. 1 - j.nr. 21251-95
Sagen drejede sig om en ung mand, der kom til skade ved en trafikulykke, således at han kom til at sidde i kørestol. Efter genoptræning flyttede han til en lejet bolig. Boligen var på 80 kvm. bestående af stue, 2 værelser, køkken, bad og gang. I forbindelse med indflytningen i foråret 1992 betalte kommunen boligændringer i køkken, toilet, carport, indkørsel samt i form af fliser rundt om hele boligen.
I december 1994 købte han hus i samme kommune. Det købte hus var på 126 kvm. , og begrundelsen for flytningen var, at han ønskede at bo i ejerbolig frem for lejebolig, og at han skulle flytte sammen med sin kæreste.
Han ansøgte i februar 1995 om betaling af ændring af køkken incl. hårde hvidevarer ialt 55.286 kr og ansøgte samtidig om en ny carport.
Kommunen afslog ansøgningen og begrundede afslaget med, at han havde fået foretaget boligændringer i den hidtidige bolig, som var velegnet til ham, og at der ikke var sket ændringer i hans forhold, der kunne bevirke at en flytning var påkrævet. Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse at han én gang havde fået indrettet en bolig, og at denne bolig var af passende størrelse også for et samlevende par, og at der i øvrigt ikke var anført forhold, der kunne bevirke, at det var påkrævet for ham at flytte.
Sag nr. 2 - j.nr. 200353-96
Denne sag omhandlede en yngre mand, der kom til skade ved en bade ulykke i 1989 og som følge heraf var lammet i store dele af kroppen.
Den bolig, ansøgeren ønskede at fraflytte, var en stuelejlighed på 60 kvm. fordelt på 2 rum beliggende i kommune 1. Parkering foregik ca. 50 meter fra boligen på en parkeringsplads, der ikke var overdækket.
Den nye bolig i kommune 2 var på 151 kvm. fordelt på 4 rum, uden dørtrin og med egnede adgangsforhold, elevator og forsynet med hårde hvidevarer. Der forefandtes parkeringskælder med direkte adgang til elevator til boligen, således at bilen kunne benyttes i alt slags vejr.
Som årsag til flytningen var angivet ønske om mere plads dels tilhjælpemidler og dels kontorplads, da ansøgeren studerede på Univer sitet og lejlighedsvis underviste.
Kommune 2 meddelte afslag med den begrundelse, at kommune 1 havde oplyst, at boligændringerne var foretaget ved ansøgerens indflytning i lejligheden, som således var hensigtsmæssigt indrettet i forhold til ansøgerens handicap. Der var ikke fra ansøgerens side angivet særlige forhold som afstedkom en nødvendig flytning fra lejligheden i kommune 1.
Ankenævnet stadfæstede kommune 2's afgørelse, idet nævnet besluttede efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger at tiltræde kommune 2's afgørelse under henvisning til, at der ikke fandtes at være tale om en nødvendig flytning af hensyn til ansøgerens handicap. Nævnet fandt heller ikke, at den i SM 0-109-94 beskrevne situation kunne sidestilles med ansøgerens situation.
Sagerne blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om og da under hvilke betingelser en handicappet, der én gang har fået ydet hjælp til boligændring i henhold til bistandslovens § 59, uden begrænsning kan flytte til ny bolig, som kræver tilsvarende støtte til indretning.
