Ankestyrelsens principafgørelse O-87-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

11-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 17

En familie havde et multihandicappet barn, der gennem lang tid havde været meget syg og haft hyppige indlæggelser på hospitalet i x-by.

I perioden 1991-1993 forsøgte hospitalet forgæves at finde årsagen til barnets smerter, hvorfor forældrene pr. 1. juni 1993 valgte at lade barnet overflytte til hospitalet i y-by, der fandt årsagen til symptomerne.

I perioden 1. juni - 24. september 1993 var barnet indlagt 85 dage, og familien søgte om hjælp til dækning af merudgifter til befordring. Afstanden til hospitalet i x-by er 192 km og til hospitalet i y-by 220 km.

Kommunen bevilgede dækning med laveste takst efter statens regler, men kun til nærmeste behandlingssted, hvilket var hospitalet i x-by. Ved afgørelsen sammenlignede kommunen med sygehuslovens principper for befordringsgodtgørelse. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og henviste til, at dennødvendige udgift til kørsel fandtes dækket gennem kommunens be villing.

Sagen blev behandlet på principielt møde til belysning af, om principperne i sygehuslovens regler om befordringsgodtgørelse vedvalg af behandling på et sygehus uden for bopælsamtskommunen kan an vendes ved udmåling af befordringsgodtgørelse efter bistandslovens § 48, stk. 1-2 i forbindelse med besøg på sygehus.

Ankestyrelsen fandt, at familien havde været berettiget til dækning af fulde befordringsudgifter ved besøg på hospitalet i y-by underbarnets indlæggelse, da der havde været tale om en nødvendig mer udgift ved forsørgelsen som følge af barnets handicap.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der under et barns ophold på sygehus eller lignende, kan ydes hjælp til betaling af forældrenes befordringsudgifter til besøg hos barnet.

Ankestyrelsen fandt ikke, at reglerne om befordringsgodtgørelse ved frit sygehusvalg i sig selv begrænser mulighederne for at ydebefordringsgodtgørelse efter bistandslovens § 48, stk. 1-2. Spørgs målet om dækning af en eventuel merudgift ved valg af et fjernere liggende sygehus må afgøres efter en konkret vurdering af forholdene i det enkelte tilfælde.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at der havde været grundlag for at lade barnet overflytte til fortsat undersøgelse og behandling på hospitalet i y-by med øgede befordringsudgifter til følge.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.