Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen i overensstemmelse med afgørelsen i sag nr. 1.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kommunens afgørelser var ledsaget af klagevejledning, og at oplysningerne om, at ægtefællerne havde afventet et overslag fra tandlægen før indgivelse af klage, ikke var en sådan særlig grund, at der var grundlag for at se bort fra overskridelse af klagefristen.
Der blev endvidere lagt vægt på, at ægtefællerne tidligere have fået behandlet et antal sager hos de sociale ankemyndigheder, hvorfor de uanset deres sproglige vanskeligheder ikke kunne antages at være uden kendskab til bistandslovens klageregler.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Sagsfremstilling 3:
Sag nr. 3 - j.nr. 21067-95: En kontanthjælpsmodtager blev den 20. maj 1985 varetægtsfængslet.
Den 22. maj 1985 modtog kommunen underretning om fængslingen.
Fra den 1. august 1985 fik den pågældende udbetalt forskud på førtidspension på grund af en psykisk lidelse.
I september 1985 modtog kommunen fra Kriminalforsorgen underretning om, at arrestanten ikke var bekendt med, at pension udbetalt under varetægtsfængslingen ville blive krævet tilbagebetalt, dersom straffesagen førte til domfældelse.
I kommunens journalnotat af 1. oktober 1985 var det anført, at et brev om tilbagebetalingspligten snarest skulle afsendes. Det fremgik imidlertid ikke af sagen, om brevet faktisk var blevet afsendt, og kommunen havde ikke kopi af brevet. Den 8. oktober 1986 modtog kommunen underretning om, at den på gældende var idømt fængselsstraf. Kommunen fremsendte samme dag under henvisning til pensionslovens § 46, stk. 5, meddelelse om, at udbetaling af pension ville blive bragt til ophør, idet der var afsagt fængselsdom. Udbetalt pension vedrørende perioden 1. juli 1985 - 31. oktober 1986 blev krævet tilbagebetalt. Afgørelsen var ikke ledsaget af klagevejledning.
Den 4. juli 1988 opgjorde kommunen tilbagebetalingskravet til 57. 289 kr.
I september 1990 blev den pågældende prøveløsladt, og udbetaling af pension blev genoptaget.
Fra oktober 1990 blev der i den månedlige pension indeholdt 500 kr. til dækning af tilbagebetalingskravet.
Den 24. januar 1995 klagede pensionisten til ankenævnet over, at udbetalt pension vedrørende perioden 1. juli 1985 - 31. oktober 1986 blev krævet tilbagebetalt. I klagen blev det bl.a. gjort gældende, at den pågældende aldrig var blevet gjort bekendt med tilbagebetalingspligten.
Ved afgørelse af 22. marts 1995 meddelte formanden for ankenævnet, at man ikke fandt grundlag for at tage stilling til den indsendte klage. Der blev henvist til, at klagefristen var overskredet, og at klager havde udvist passivitet gennem en længere årrække i forbindelse med det fremsatte tilbagebetalingskrav.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den pågældende aldrig havde været passiv, men derimod syg.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, hvorvidt en af nævnsformanden i henhold til pensionslovens § 50, stk. 4, sidste pkt., truffen afgørelse, hvorefter der ikke var fundetgrundlag for se bort fra overskridelse af klagefristen, kunne på klages til Ankestyrelsen, og til belysning af, hvad der måtte anses for at være en "særlig grund".
