Ansøgeren havde fra kommunen fået en løbende bevilling på medicin i henhold til bistandslovens § 58 efter en operation.
Kommunen blev senere opmærksom på, at ansøgeren var medlem af Sygeforsikringen "danmark", og at hun som følge heraf fik dækket den fulde egenandel af udgiften til tilskudsberettiget medicin.
Kommunen besluttede herefter at meddele afslag på hjælp til frem tidige udgifter til lægeordineret tilskudsberettiget medicin i henhold til bistandslovens § 58, når disse udgifter var fuldt ud dækket af medlemsskab af Sygeforsikringen "danmark", idet man ikke fandt, at der forelå nogen egenudgift til denne medicin.
-------------------------------------------------------------------- |*) Se også SM O-45-96, vedrørende hjælp efter bistandslovens § | | 46 a og SM O-113-96 vedrørende hjælp efter bistandslovens § | | 48 |-------------------------------------------------------------------- Overfor nævnet anførte ansøgeren, at kommunens henvisning til vejledning nr. 1 af 14. juni 1988, hvoraf det fremgår, at personer, der er medlem af Sygeforsikringen "danmark", hvor der i et vist omfang fås refusion for udgifter til tilskudsberettiget lægeordineret medicin, kun har en egenudgift for så vidt angår ikke-refunderede udgifter", savner hjemmel i loven. Ansøgeren anførte som støtte for denne antagelse, at undtagelsesbestemmelsen i § 58, stk. 11 må fortolkes indskrænkende. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for at indfortolke, at hjælp til medicin efter § 58 er subsidiær i forhold til ydelser fra "danmark. "
Ansøgeren anførte endvidere, at et medlemsskab af Sygeforsikringen "danmark" medfører en merudgift i form af kontingentbetaling, hvorfor det er rimeligt, at ydelsen fra "danmark" ikke bliver fratrukket hjælpen efter § 58.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til SM P 22-94 vedrørende ydelser efter § 17 i lov om social pension, hvorefter der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som fuldt ud dækkes efter anden lovgivning eller ved tilskud fra privat sygeforsikring.
Overfor Ankestyrelsen anførte ansøgeren, at nævnets henvisning til en sag, der handler om ydelse af trangsbestemte tillæg til pensionister efter § 17 i lov om social pension var uden betydning i den foreliggende sag, idet medicintilskud efter bistandslovens § 58 ikke er en trangsbestemt ydelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om tilskud, der udbetales fra Sygeforsikringen "danmark", skal fratrækkes i den hjælp, der kan ydes efter bistandslovens § 58 og som supplement til SM P-22-94 og SM O-45-96.
