Ankestyrelsens principafgørelse O-123-96

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-10-2012

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 5 og § 39, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 14

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 69

Socialministeriets vejledning nr. 45 af 3. april 1995 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 15

Note:

Afløst af 149-12

Ansøger, der var alene med 2 børn, modtog supplerende kontanthjælp til en privat pension.

Hun oplyste til kommunen, at hun havde deltaget i "Lykkehjulet" og vundet ting for ca. 130.000 kr.

Kommunen indhentede i den anledning en vejledende udtalelse fra Socialministeriet vedrørende beregning af supplement i forbindelse med erhvervelse af gevinster.

Ministeriet meddelte, at ydelse af kontanthjælp efter bistandslovens § 39 forudsatte, at hverken den, der søgte hjælpen, eller ægtefællen var i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kunne dækkes.

Der skulle dog ses bort fra formue, der var nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller som burde bevares af hensyn til pågældendes eller familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Ved formue skulle først og fremmest forstås værdier, som var likvide, det vil sige var umiddelbart omsættelige, f.eks. indestående i pengeinstitutter samt let omsættelige aktiver iøvrigt.

Ved vurderingen af, om en person ved erhvervelsen af gevinster til en værdi af 130.000 kr. måtte anses for at have erhvervet en formue som omfattet af § 39, måtte der foretages en konkret vurdering af muligheden for at kunne omsætte gevinsterne, herunder til hvilken værdi de forventedes at kunne afhændes.

Ud af den samlede gevinstliste fandt kommunen herefter at følgende gevinster kunne betragtes som formueaktiver: fest 30.000 kr., kroferieophold 4.900 kr. samt 2 fjernsyn 8.000 kr., og at disse gevinster skønnedes at have en realisationsværdi på 10.700 kr. (1/4 af 42.900 kr.).

Kommunen meddelte herefter, at der fra 1. juni 1995 ville blive modregnet 10.700 kr. i kontanthjælpen. Ved oversendelsen til nævnet meddelte kommunen, at det nu var besluttet, at den skønnede realisationsværdi på 10.700 kr., der skulle modregnes i kontanthjælpen, skulle afdrages over 12 måneder, det vil sige med ca. 900 kr. månedlig.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at afgørelsen var i overensstemmelse med bistandslovens §§ 37 og 39, stk. 1. Realisationsværdien af de samlede gevinster måtte antages at være så høj, at den ville overstige det beløb, der normalt ville kunne bortses fra efter § 39, stk. 1, sidste punktum, med mindst 10.700 kr.

Nævnet fandt derfor, at kommunen var berettiget til - efter en passende realisationsperiode - uden afdragsordning at standse kontanthjælpen i en periode svarende til formueforbruget, som var korrekt beregnet efter det oplyste om størrelsen af kontanthjælpen efter bistandslovens § 37.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere, der vandt i f.eks. "Lykke hjulet", skulle søge gevinster realiseret med henblik på, at beløbet skulle kunne tjene som forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse, idet afgørelsen ikke kunne anses for ulovlig eller åbenbart urimelig, jf. bistandslovens § 15, stk. 5.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund at ydelse af hjælp efter bistandslovens § 37 forudsatte, at hverken den, der søgte hjælpen, eller ægtefællen var i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kunne dækkes, jf. bistandslovens § 39, stk. 1, 1. pkt., og at der i henhold til bistandslovens § 39, stk. 1, 2. pkt., kunne sesbort fra formueværdier, der var nødvendige til bolig-, erhvervs eller uddannelsesmæssige formål.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at de gevinster, ansøger havde vundet, som havde en samlet værdi på ca. 100.000 kr., ikke kunne henføres under de formål, som var nævnt i bistandslovens § 39, stk. 1, 2. pkt., hvorfor der som udgangspunkt ikke kunne ses bort fra disse formueværdier.

Under hensyn hertil samt til værdien af gevinsterne og til karakteren af disse fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde fundet, at et beløb på 10.700 kr. (skønsmæssigt ansat realisationsværdi af gevinster i form af fest, værdi 30.000 kr., et kroferieophold, værdi 4.900 kr., samt 2 stk. fjernsyn, værdi 8.000 kr.), skulle betragtes som formue, der ikke kunne ses bort fra ved udmåling af kontanthjælpen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse