Sagen drejede sig om en 23-årig flygtning, der var indrejst i Danmark i 1991 som statsløs palæstinenser.
I december 1992 rejste han til Mellemøsten for at blive gift. Ægtefællen kom til Danmark i løbet af 1993. De havde fået 2 børn.
Der forelå lægelige oplysninger om følger efter højresidig lårbens brud på grund af et trafikuheld i 1988. Det var ikke tilrådeligt, at han fik et hårdt fysisk belastende eller stående arbejde.
Han havde en gymnasieuddannelse fra sit hjemland. Han havde fulgt Dansk Flygtningehjælps Sprogskole i basis I og II. Der var herunder bevilget hjælp efter § 43, stk. 6 til forrevalidering.
Han fulgte fra september 1992 til juni 1993 under samme skole fagene dansk, engelsk, matematik og fysik. Der blev fortsat bevilget forrevalidering med henblik på uddannelse på GIF, Gymnasiel Indslusning for Flygtninge. Han fik ikke 9. klasse afgangsprøve og opfyldte herefter ikke betingelserne for at blive optaget på GIF.
Fra august 1993 til juni 1994 læste han under VUC enkeltfag i naturfag, matematik, dansk og engelsk med forrevalidering. Det lykkedes ham ikke at blive optaget på GIF. Årsagen var dårlige danskkundskaber. Han prøvede fortsat ved blandt andet undervisning i dansk at kvalificere sig til optagelse på GIF. Men efter fornyet afslag i august 1995 på grund af dårlige sprogkundskaber søgte han ind på HG-studiet. Han fulgte dette studie fra august 1995 til juni 1996 og fik støtte som forrevalidering. Han søgte herefter om fortsat hjælp efter § 43. Han ønskede at fortsætte HG med uddannelse til informatikassistent.
Kommunen meddelte afslag under henvisning til, at han var revalideringsmæssigt kompenseret efter 1 år på HG-uddannelsen. Kommunen henviste til de samlede oplysninger i sagen, herunder alder, tidligere uddannelsesniveau fra hjemlandet samt den helbredsmæssige og sociale situation.
Ansøgeren anførte i sin anke over for nævnet, at han ikke var tilstrækkelig kompenseret. Han havde problemer med det danske sprog både mundtligt og skriftligt og havde derfor svært ved at finde en læreplads på lige fod med danskere. På grund af sit ben havde han valgt at uddanne sig for at kunne forsørge sig selv og sin familie. HG var den eneste mulighed for at komme videre, når han var afvist fra GIF.
Anken var vedlagt brev fra Købmandsskolen. Skolen støttede ansøgningen. Det var således anført, at han ikke var kompenseret, idet han med hensyn til dansk slet ikke kunne klare sig på lige fod med danskere, men han var velmotiveret og klarede sig fint fagligt. Skolen gjorde opmærksom på, at en HG-uddannelse varer 3 år, nemlig 1 år på skole og 2 år i lære eller på informatikuddannelsen. Den ønskede uddannelse til informatikassistent ville således vare 2 år fra august 1996.
Ankenævnet fandt ikke tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Ud fra en samlet vurdering fandt nævnet, at ansøgeren med den af forvaltningen allerede ydede revalideringsmæssige støtte, senest støtte til opnåelse af HG, kunne anses for kompenseret for de erhvervsmæssige problemer, som baggrunden som flygtning medførte.
Anken til Ankestyrelsen var ligeledes støttet af Købmandsskolen. Skolen havde fortsat henvist til, at han ikke var sprogligt kompen seret. Det var anført, at uddannelsen til informatikassistent også var valgt under hensyn til at, han ville få mulighed for at få mere danskundervisning, og fordi han ikke skulle have en læreplads.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøgeren som flygtning kunne anses for tilstrækkelig kompenseret med den allerede ydede hjælp i form af forrevalidering.
