En 21-årig kvinde afsluttede den 1. september 1995 sin uddannelse som væksthusgartner. Under uddannelsen udviklede hun en knælidelse. Efter uddannelsens afslutning var hun i arbejde frem til 1. januar 1996, hvor hun måtte stoppe på grund af sin knælidelse.
Kvinden modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge frem til 18. marts 1996, hvor hun påbegyndte en 16 ugers efteruddannelse som blomsterdekoratør, hvorved hun ville blive i stand til at påtage sig arbejde, som ikke medførte belastende arbejdsstillinger.
I begyndelsen af januar 1996 søgte kvinden om støtte til gennemførelse af blomsterdekoratøruddannelsen. Kommunen fandt hende omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1, og bevilgede hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7 til et 16 ugers kursus på gartnerskole. Hjælpen omfattede kursusgebyr, logi og dokumenterede materialeudgifter samt transport til og fra kurset 1 gang månedligt. Hun blev af kommunen henvist til at leve af SU. Kommunen begrundede afslaget om støtte efter § 43, stk. 2 med henvisning til kvindens unge alder sammenholdt med, at hun ville være SU-berettiget under efteruddannelsen, og at hun kun havde været i erhverv få måneder efter afslutningen af sit læreforhold.
Kvindens fagforening gjorde i klagen til det sociale ankenævn gældende, at kvinden var berettiget til bruttorevalideringsydelseefter bistandslovens § 43, stk. 2 under efteruddannelsen. Fagfore ningen henviste bl.a. til, at kvinden havde haft erhvervsarbejde i 4 måneder og efterfølgende modtog arbejdsløshedsdagpenge på højeste sats.
Ankenævnet fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 og henviste til den af kommunen givne begrundelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplering og præcisering af SM O-68-94 om adgangen til at yde revalideringshjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7 eller stk. 2 til ung med en vis erhvervserfaring.
