Ankestyrelsens principafgørelse P-12-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 14 og § 15

og være i stand til at påtage sig fuldtidsbeskæftigelse indenfor sit tidligere faglige område.

Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en enlig 37-årig kunstner, som af Arbejdsmarkedets Ankenævn som sidste instans fik afslag på arbejdsløshedsdagpenge, da ansøger ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets Ankenævn havde bl.a. lagt vægt på, at ansøger efter en benskades indtræden i en periode på over 4 år havde være uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ansøger påbegyndte i 1989 en kunstneruddannelse.

I 1990 fik hun et års orlov fra uddannelsen efter et færdselsuheld, hvor hun bl.a. beskadigede en fod. Efter denne orlov vendte ansøger tilbage til sin kunstneruddannelse. I starten på sygedagpenge, men i 1992 fik hun bevilget revalideringsydelse til færdiggørelse af sin uddannelse.

I marts 1995 fik ansøger af A-kassen afslag på sin ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge. Hun ansøgte herefter i april 1995 om førtidspension. Kommunen gav afslag herpå i maj 1995 og henviste bl.a. til, at ansøger med baggrund i sit handicap havde fået revalideringsydelse i 1992, således at hun kunne færdiggøre sin uddannelse og blive selvforsørgende.

Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede denne afgørelse i juni 1996. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøger netop var revalideret til at være kunstner, og at hun i et sådant arbejde selv kunne tilrettelægge arbejdstiden, samt have mulighed for vekslende arbejdsstillinger.

Den 16. januar 1996 tiltrådte Direktoratet For Arbejdsløshedsforsikring A-kassens afgørelse om afslag på ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelse. Der var bl.a. lagt vægt på, at ansøger i en periode på over 4 år efter benskadens indtræden havde været uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne afgørelse blev endeligt tiltrådt af Arbejdsmarkedets Ankenævn i september 1996. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om Ankestyrelsen ved afgørelsen af pensionsspørgsmålet skulle tage hensyn til Arbejdsmarkedets Ankenævn og underinstansers vurdering af, om ansøger ikke kunne anses for at stå til rådighed for og være i stand til at påtage sig fuldtidsbeskæftigelse indenfor sit tidligere fagområde.

Ansøgers erhvervsevne skønnedes ikke varigt nedsat med mindst halvdelen. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at ansøgers skånebehov i relation til fodlidelsen kunne tilgodeses i erhvervet som kunstner.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var beskrevet fysiske eller psykiske lidelser, der kunne nedsætte erhvervsevnen i pensionsgivende grad.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at Arbejdsmarkedets Ankenævn havde truffet afgørelse om, at ansøger ikke havde ret tilarbejdsløshedsdagpenge, da hun ikke stod til rådighed for arbejds markedet. Arbejdsmarkedets Ankenævn havde herved bl.a. lagt vægt på, at ansøger efter benskadens indtræden i en periode på over 4 år havde været uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved bedømmelsen af om betingelserne for at tilkende førtidspension var opfyldt, var Ankestyrelsen imidlertid ikke bundet af Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse om, at ansøger ikke kunne anses for at stå til rådighed for og være i stand til at påtage sig fuldtidsbeskæftigelse indenfor sit hidtidige faglige område.

Ankestyrelsen var derimod berettiget og forpligtet til selvstændigt at vurdere ansøgers erhvervsevne bl.a. ud fra de lægelige beskrivelser af ansøgerens helbred og derefter træffe afgørelse ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.