Ankestyrelsens principafgørelse O-104-97

Der er kommet nye regler på området

Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996 - § 21, stk. 2

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 25, stk. 2

Ansøger blev med virkning fra den 1. marts 1995 bevilget igangsætningsydelse. Han havde siden 1991 modtaget kontanthjælp, herunder terminshjælp efter bistandslovens § 37 a med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 25, stk. 2.

Før overgangen til igangsætningsydelse udgjorde terminshjælpen efter bistandslovens § 37 a ialt 6.620 kr. pr. måned. Halvdelen af denne ydelse udbetaltes til ham ved beregning af igangsætningsydelsen tillige med halvdelen af den tidligere modtagne kontanthjælp efter bistandslovens § 37, 3.326 kr.

Ved bevilling af igangsætningsydelsen fastholdt kommunen, at terminsandelen fortsat skulle tilbagebetales efter bistandslovens § 25, stk. 2.

Ankenævnet ophævede tilbagebetalingspligten. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på en udtalelse fra Socialministeriet. Efter ministeriets opfattelse var der ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling for en ydelse til dækning af terminshjælp, når det som en betingelse for udbetaling af hjælpen var forudsat, at der ydedes en aktiveringsindsats. Ministeriet var i øvrigt af den opfattelse, at ydelser, der var udbetalt efter lov om kommunal aktivering, alene kunne kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 25, stk. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i et tilfælde, hvor der bevilges igangsætningsydelse efter § 21 i aktiveringsloven kan kræves tilbagebetaling af den del af igangsætningsydelsen, der udbetales på grundlag af en tidligere udbetalt ydelse efter bistandslovens § 37 a.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at kræve tilbagebetaling af den del af igangsætningsydelsen, der var en følge af, at ansøger modtog hjælp efter bistandslovens § 37 a til terminsudgifter, før han den 1. marts 1995 overgik til igangsætningsydelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke i loven var tilstrækkelig hjemmel til at kræve tilbagebetaling, hvortil kom, at igangsætningsydelsen var en fast ydelse, hvor der ikke var afsat eller udmålt et særskilt beløb, beregnet til dækning af ansøgers terminsudgifter.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse ankenævnets afgørelse.