Ankestyrelsens principafgørelse O-57-97

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 35, stk. 1, nr. 1, 1. punktum

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58, stk. 1, nr. 1

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 70-72, pkt. 75-76

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 40015-95

Sagen vedrørte 3 børn på 13, 7 og 6 år, der ved Børn og unge udvalgets afgørelse skulle anbringes uden for hjemmet uden moderens samtykke. Baggrunden for anbringelsen var utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene fra moderens side. I følge en psykologisk erklæring var moderen psykisk syg i et sådant omfang, at hendes påvirkning af børnene var så skadelig, at deres sundhed og udvikling var i fare. Kort forinden mødet i Børn og unge-udvalget var moderen "gået under jorden" med børnene, og hun mødte ikke op til mødet i udvalget. Børn og unge-udvalget traf beslutning om anbringelse af alle 3 børn uden for hjemmet, jf. bistandslovens § 35, stk. 1, 1. punktum, nr. 1. Medlemmerne af Børn og unge-udvalget vidste ikke på tidspunktet for afgørelsen, at børnene var "under jorden".

Ankestyrelsen tiltrådte, at betingelserne for anbringelse uden forhjemmet af alle 3 børn var opfyldt på tidspunktet for Børn og unge udvalgets afgørelse.

Ankestyrelsen ophævede imidlertid afgørelsen fra tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse, idet betingelserne efter bistandslovens § 35, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, jf. 2. punktum ikke længere skønnedes opfyldt. Ankestyrelsen vurderede ud fra oplysningerne om de aktuelle forhold, at der var større risiko for skade på børnenes udvikling ved den nuværende uacceptable situation end ved ophold i hjemmet med støtteforanstaltninger.

Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse blev indbragt for landsretten.

Østre Landsret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse i det omfang den forelå til prøvelse og fandt således, at betingelserne for anbringelse af alle tre børn havde været opfyldt på tidspunktet, hvor Børn og unge-udvalget traf afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 400007-96

Sagen vedrørte en dreng på 10 år, der ved Børn og unge-udvalgets afgørelse blev anbragt uden for hjemmet uden moderens samtykke. Begrundelsen herfor var, at moderen havde udvist utilstrækkelig omsorg for og behandling af drengen. En psykologisk undersøgelse af drengen havde vist et forsømt og svigtet barn, og om moderen var det oplyst, at hun var ude af stand til at tilsidesætte egne behov for drengens behov.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden moderens samtykke.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for drengen var åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved ophold hos moderen, jf. bistandslovens § 35, stk. 1, 1. punktum, nr. 1 og nr. 4, jf. 2. punktum. Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at drengen havde haft adfærdsproblemer allerede forud for 1994.

Sagen skulle tages op til fornyet behandling i Børn og unge-udvalget senest inden 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse, eller såfremt sagen blev indbragt for landsretten, senest inden 1 år fra eventuel dom, jf. § 35 a, stk. 1, 1. og 2. punktum.

Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse blev indbragt for Østre Landsret. Ca. 3 måneder før domsforhandlingen i retten var moderen "gået under jorden" med drengen. Landsretten var bekendt med dette. Landsretten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 400123-96

Sagen vedrørte 2 piger på 9 og 7 år. Pigerne havde siden de blev født været udsat for omsorgssvigt fra moderens side, og der havde af kommunen været iværksat forskellige hjælpeforanstaltninger. Begge piger var behandlingskrævende. Moderen var narkoman og ikke indstillet på at komme i behandling for sit misbrug. Der blev foretaget en forældreevneundersøgelse, der konkluderede, at moderen ikke var i stand til i tilstrækkeligt omfang at drage omsorg for pigerne. På et møde i kommunen blev det besluttet med moderens samtykke, at pigerne skulle anbringes på institution. Moderen mødte ikke op med pigerne på den fastsatte dato, men skiftede opholdskommune. Sagen blev oversendt til den nye opholdskommune, der herefter traf en formandsbeslutning om anbringelse af pigerne uden for hjemmet. Moderen havde imidlertid igen skiftet opholdskommune, og dette gentog sig et par gange, således at hun til sidst tog ophold i den første opholdskommune. Denne kommunes Børn og unge-udvalg traf herefter afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af de 2 piger uden moderens samtykke. Det var dog ikke muligt at iværksætte beslutningen, idet pigernes opholdssted havde været ukendt siden det første møde i kommunen 3 måneder tidligere.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af de 2 piger uden moderens samtykke.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for pigerne og adfærds- og tilpasningsproblemer hos dem var åbenbar risiko for at deres sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved fortsat ophold hos moderen, jf. bistandslovens § 35, stk. 1, 1. punktum, nr. 1 og nr. 4, jf. 2. punktum. Ankestyrelsenbegrundede afgørelsen med moderens langvarige ustabilitet og util strækkelige forældreevne samt pigernes behandlingsbehov.

Sagen skulle tages op til fornyet behandling i Børn og unge-udvalget senest inden 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse, eller såfremt sagen blev indbragt for landsretten, senest inden 1 år fra eventuel dom, jf. § 35 a, stk. 1, 1. og 2. punktum.

Sagen blev indbragt for landsretten, men hævet under domsforhandlingen.