Ankestyrelsens principafgørelse D-3-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994 - § 6, stk. 2

En lønmodtager blev ansat hos en ny arbejdsgiver den 18. marts 1996. Lønmodtageren var fraværende på grund af sygdom den 26. og 27. marts 1996.

Anmeldelsesskemaet blev underskrevet af arbejdsgiveren den 10. april 1996 og underskrevet samme dag af lønmodtageren. Anmeldelsen blev modtaget i kommunen den 12. april 1996.

Kommunen gav afslag på dagpenge, da anmeldelsen var indgivet senere end 1 uge fra 1. fraværsdag.

Kommunen oplyste, at lønmodtageren måtte formodes at kende reglerne, da hun havde modtaget dagpenge i 3 perioder i august-september 1994.

Lønmodtageren oplyste i anken, at hendes tidligere arbejdsplads, uden at hun var blevet gjort opmærksom på fristen, automatisk havde sikret, at fristen blev overholdt. Hun var derfor først ved lønudbetalingen blevet klar over, at der var en frist, og at hun hos sin nye arbejdsgiver selv skulle sørge for, at anmeldelsen blev udfyldt og indsendt til tiden.

Lønmodtageren havde ret til dagpenge fra kommunen for fraværsdagene den 26. og 27. marts 1996.

Efter dagpengelovens § 6, stk. 2 skal sygdomstilfælde anmeldes til kommunen, senest 1 uge efter 1. fraværsdag.

Efter § 24 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 kan der bortses fra, at anmodningen ikke er indgivet rettidigt, såfremt der foreligger særlig undskyldende forhold, der kan begrunde, at der bortses fra fristen.

Dagpengeudvalget fandt, at der forelå særlige forhold og lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtagerens tidligere arbejdsplads automatisk havde sikret, at anmeldelsen blev indgivet rettidigt, at anmeldelsen straks efter modtagelsen fra den nye arbejdsgiver var videresendt til kommunen, samt på at lønmodtageren ikke havde modtaget sygedagpenge siden den 6. - 9. september 1994.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.