Ankestyrelsens principafgørelse O-132-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1

Ansøger kom til Danmark i april 1996 i forbindelse med familiesammenføring. Ægtefællen, der modtog førtidspension, var kommet hertil i 1992.

Umiddelbart efter ankomsten anmodede ansøger kommunen om udbetaling af kontanthjælp. Hun oplyste, at hun aldrig havde haft arbejde eller selvstændig indkomst i hjemlandet, og at hun var blevet forsørget af ægtefællen via hans indkomst i Danmark.

Kommunen gav afslag på ansøgningen og lagde herved vægt på, at ansøger ikke havde opgivet indtægter eller forsørgelsesgrundlag i sit hjemland. Da hun tidligere var blevet forsørget af ægtefællen gennem hans førtidspension her i landet, havde der ikke været et tab i forsørgelsesgrundlaget. Kommunen vurderede på denne baggrund, at ansøger ikke havde haft en hverken afledet eller selvstændig social begivenhed.

I klagen til ankenævnet blev bl.a. anført, at ægtefællens indtægt efter ansøgers ankomst var gået ned, således at han månedligt fik udbetalt 5.197 kr., mod tidligere 6.400 kr.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, da ansøger ikke havde mistet noget forsørgelsesgrundlag.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ansøger og ægtefællen ikke havde mulighed for at leve en menneskeværdig tilværelse i Danmark for ægtefællens pension alene. Da der endvidere var stor forskel på at leve i Danmark og i det tidligere hjemland, var der tale om ændringer i forholdene, ligesom det forhold, at beskatningen havde medført et væsentligt nedslag i ægtefællens indtægtsforhold, måtte betragtes som en ændring af de økonomiske vilkår. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der forelå en social begivenhed i bistandslovens forstand, således at ansøger havde ret til kontanthjælp, når hun havde fået opholdstilladelse her i landet i henhold til reglerne om familiesammenføring, og hun hidtil var blevet forsørget af ægtefællen via hans førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at modtage kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun måtte anses for at være ramt af en såkaldt afledet social begivenhed som følge af, at hendes ægtefælle var overgået til at modtage førtidspension.

Ankestyrelsen tillagde det ved denne vurdering betydning, at tilkendelse af førtidspension i henhold til § 14 i lov om social pension forudsatte, at ægtefællens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, samt at førtidspension efter sit formål alene var bestemt til forsørgelse af pensionisten.

Ankestyrelsen var derimod enig i, at familiesammenføring ikke kunne betragtes som en sådan ændring i forholdene, at dette i sig selv kunne berettige til udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt ligeledes ikke, at forskellen på leveniveauet i det tidligere opholdsland og Danmark kunne tillægges betydning. Det samme gjaldt det forhold, at ægtefællen fik udbetalt mindre i pension efter ansøgers tilflytning til landet på grund af skattemæssige forhold, samt fordi han ikke længere var berettiget til udbetaling af pensionstillæg som enlig.

Ansøgers ret til kontanthjælp var betinget af, at lovens øvrige betingelser herfor kunne anses for opfyldt.

Så længe socialforvaltningen ikke havde afklaret, om ansøger havde en uudnyttet arbejdsevne, der med rimelighed burde udnyttes, ville bistandslovens § 40 dog ikke være til hinder for udbetaling af hjælp.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.