Ankestyrelsens principafgørelse O-88-97

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 113, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 2.1

Note:

*) Se også SM O-96-94

En 32-årig gift skleroseramt kvinde med 2 børn på henholdsvis 9 og 10 søgte om hjælp efter bistandslovens § 58 til en opvaskemaskine. Kommunen havde tidligere bevilliget en opvaskemaskine efter § 58.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afslag og lagde vægt på, at ansøger havde haft en opvaskemaskine i hjemmet siden 1988. Den opvaskemaskine, der nu søgtes om hjælp til, kunne derfor ikke anses for at være en nyanskaffelse. Som følge heraf betragtedes den efter nævnets opfattelse som et almindeligt forbrugsgode og ville som sådan ikke kunne bevilges som et hjælpemiddel. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om andre særlige forhold, der kunne begrunde at opvaskemaskinen måtte betragtes som et hjælpemiddel.

Det var oplyst i sagen, at kvinden modtog højeste førtidspension, og at hun havde nedsatte kræfter i armene og styringsbesvær.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt en opvaskemaskine i et tilfælde, hvor kommunen tidligere havde bevilget en sådan som et hjælpemiddel efter § 58, kunne anses for at være et almindeligt forbrugsgode.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at en opvaskemaskine i dag generelt må anses som et almindeligt forbrugsgode, hvilket Ankestyrelsen ved afgørelsen tog udgangspunkt i.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i sagens oplysninger om ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold var holdepunkter for at fravige hovedreglen i § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10 juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

Det forhold, at kommunen tidligere havde bevilget en opvaskemaskine efter § 58 kunne ikke i sig selv begrunde, at ansøger automatisk havde krav på udskiftning, jf. herved bekendtgørelsens § 6, hvorefter hjælpemidler kan udskiftes efter behov.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af behovet vægt på, at ansøger efter sagens oplysninger ikke havde behov for opvask udover det sædvanlige, og at hun havde familie, hvorfor familiens opvask måtte antages at kunne klares af andre end ansøger.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.