Ankestyrelsens principafgørelse O-153-97

1997

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om forhold i forbindelse med beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når der er tale om sparede daginstitutionsudgifter.

Ankestyrelsen har i begge sager lagt til grund, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal svare til tabet, men at der er tale om en skønsmæssigt udmålt kompensation, og ikke en "krone-for-krone" godtgørelse.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen ikke, at der inden beregning af ferietillæg af tabt arbejdsfortjeneste burde tillægges et beløb for sparet daginstitutionsplads, da beregningen skulle foretages som 12½ % af det udbetalte tilskud.

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen ikke, at der ved beregning af fradrag for sparet institutionsplads skulle fratrækkes et beløb svarende til udgift til mad og bleer i hjemmet, selv om dette ville være blevet stillet vederlagsfrit til rådighed af institutionen, hvis børnene havde været passet i institution.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 3

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 30, pkt. 30a, pkt. 31

Dato for underskrift

15.11.1997

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48 § 48

Journalnummer

200566-97200538-97