Ankestyrelsens principafgørelse O-11-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

15-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 33, stk. 1 og § 115

Et forældrepar ønskede deres 17-årige datter optaget på en § 112 institution. De anmodede derfor kommunen om at fremsende indstilling til amtsrådet med henblik på datterens optagelse på institutionen.

Kommunen afslog dette, da den ikke skønnede, at pigens problemer var af et sådant omfang, at der var grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.

Kommunen tilbød i stedet en pasningsordning i dagtimerne i det omfang, dette måtte være nødvendigt.

Ankenævnet pålagde kommunalbestyrelsen at fremsende en indstilling til Amtsrådet.

Afgørelsen begrundedes med, at den pågældende institution var oprettet i henhold til bistandslovens § 112, og at det derfor var Amtsrådet og ikke kommunalbestyrelsen, der havde kompetence til at afgøre spørgsmålet om pigens optagelse på institutionen.

Kommunen anførte i klagen, at kommunen anerkendte, at nævnet i henhold til bistandslovens § 15, stk. 1 og 5 under de nærmere angivne betingelser kunne ændre kommunens afgørelse.

Kommunen kunne imidlertid ikke anerkende, at Amtsrådet fik tillagt kompetence til at træffe beslutning om et barns anbringelse uden for hjemmet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilke regler, der skal anvendes, når en ung under 18 år ønskes optaget på en § 112-institution.

Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet på en døgninstitution skal afgøres efter § 33, stk. 1, i lov om social bistand. Afgørelse herom træffes af kommunalbestyrelsen, jf. § 33, stk. 1.

Dette gælder også, selv om der er tale om anbringelse på en institution, der er oprettet i henhold til bistandslovens § 112.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der skal tilgodeses særlige hensyn, når der er tale om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. lovens § 33, stk.1 og § 66.

Ankestyrelsen var således ikke enig med nævnet i, at kommunalbestyrelsen ikke havde kompetence til at tage stilling til, om der var grundlag for at søge den unge optaget på den pågældende institution.

Ankestyrelsen fandt, at nævnet burde have taget stilling til, om der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, kommunen havde udøvet ved alene at tilbyde en pasningsordning.

Ankestyrelsen ændrede derfor ankenævnets afgørelse.